Familie Teambuilding i Australien og New Zealand

 

Denne side er lavet, for at venner og familie kan følge med i vores rejse. Der er forskellige muligheder for at følge med:

 

 

Annas Dagbog. Her i skriver Anna om sine oplevelser. Du kan læse hvad hun skriver, se hendes billeder og skrive tilbage til hende

 

 

Nedenfor kan du læse hvad vi har oplevet

 

Det er ret dyrt at få internet forbindelse hernede, så jeg har købt et trådkøst anonnement. Det er imidlertid ret langsomt, da der ikke er 3G dækning ret mange steder. Jeg har derfor ikke kunnet loade billeder op. Annas dagbog er imidlertid blevet opdateret.

 

 

140108 onsdag. Pottemagerens jernbane

 

Idag slappede vi af på campingpladsen indtil ca kl 15. Vi fik spillet lidt fodbold, petanque, samlet muslinger, badet og den slags. Men derudover fik Jacob lært at binde sløjfer. Anna har åbenbart kunnet det længe, og det gik Jacob lidt på. Han vil nemlig gerne selv kunne binde sine shorts. Det kan han så nu, og dermed er der en ting mindre i verden, som hans far skal bekymre sig om. Vi havde booket en tur med pottemagerens jernbane kl 15, så der pakkede vi og kørte ned. Det var kun 2-3 km fra campingpladsen. Det er en i NZ meget kendt pottemager, som har brugt 27 år på at lave en smalsporet jernbane. Oprindelig fordi han skulle hente ler og brænde til sit lertøj, men senere er det blevet en attraktion i sig selv. Det var en ret facinerende tur. Jeg kommenterede, at det sagde dunk, hver gang vi kørte over skinne sammenføringerne. Hvortil chaufføren svarede, at det var det hyggelige ved det. Den sidste del af jernbanen blev lagt for nogle år siden. Her var skinnerne lagt så flot, at der ikke var nogle bump. Det blev Barry, som er pottemageren, så fortørnet over, at han tog derop med forskellige hydrauliske værktøjer, og han kom først tilbage 3 dage senere, hvorefter han konstaterede, at nu havde de den rigtige lyd. Han skulle også være ret humoristisk, når han selv kørte turene med toget. Så immiterede han lyden fra et gammelt damplokomotiv i mikrofonen, når de tog afsted. I det hele taget er han lidt eksentrisk fortalte han. Selve køreturen var ret flot. Vi kom ca 150 m op, og det var nogle steder meget stejlt. Så stejlt, at de flere steder havde lavet reverseringsstrækninger. Tilbage i 60'erne tror jeg, købte han omkring 60 hektar bjerglandskab, og nu er en af de vigtigste projekter at genplante kauri træer i området. I gamle dage fældede man dem alle sammen. Så opdæmmede man nogle dale, hvor man smed alle stammerne ned i. Efter nogle år, når der var inddæmmet vand nok, så åbnede man for sluserne, og så skyllede vand og stammer ned at bjergsiden. Meget smart, bortset fra at det ødelagde al anden vegetation, og det skyllede al jorden ned i bugterne, hvor den stadig er. Det er åbenbart derfor, at alle strandene er fulde af mudder. Et andet af hans projekter går ud på, at han har indhegnet et område på ca 2 hektar, hvor han har fjernet alle importerede pattedyr som mus, rotter, ferrets, katte, possums osv, og så genudsat oprindelig dyreliv som kiwi, reptiler osv. Det har været skyfrit hele dagen, og det var det også da vi sad og så solnedgangen. Den var derfor ikke helt så flot som i går. Efter det blev mørkt og alle stjerne kom frem, kunne vi se en masse lyn fra den anden side af bjergene. Vi har også kunnet høre det tordne hele aftenen, men det er som sagt stadig skyfrit her. Det er ret svært at bestemme vejret omkring alle disse bjerge.

 

 

130108 Tirsdag. Hot Water Beach

 

Hot Water Beach er en strand, hvor der bobler varmt vand op fra undergrunden. Her kan man så grave et hul i sandet, og sidde med fødderne i sin egen lille varme pool. For at man kan det, skal det imidlertid være lav vande, og i dag blev det først lav vande kl 16. Vi tog derned for at se stedet, efter vi havde checket ud fra campingpladsen. Det er en strand med ret voldsomme bølger, og der var da også nogle ude at surfe. Vi gik en tur langs stranden, hvor det selvfølgelig lykkedes børnene at blive våde. De skulle jo løbe om kap med bølgerne. Til sidst fandt de en lille klippe, som vandet kun lige skyllede op til. Den stod de så på, mens de råbte af og drillede bølgerne. Det varede så lige indtil en af disse bølger der er lidt større end de andre kom. Så blev klippen overskyllet, så der stod en kaskade af vand på ca 1 m over den. Så var det slut med at drille. Klokken var imidlertid ikke mere end 12, og vi skulle vente til mindst 14, inden vi kunne begynde at grave. Det gad vi ikke at vente på. I øvrigt har vi også fået nok af varme bade, så vi kørte videre om til Coromandel by, hvor vi kørte op til en Top 10 campingplads ca 5 km nord for byen. Her er der rigtig dejligt. Når det er højvande omkring kl 10 er der ca 1.5 m dybt vand 300 m ud. Når det er lav vande, kan man gå nogenlunde tørskoet på havbunden mindst de 300 m ud. Vi har udsigt over vandet fra vores plads på campingpladsen. Da det klarede op i aftes, efter det havde regnet, var der en fantastisk solnedgang. Solen går ned lige ud over vigen, bag en ø der ligger nogle km ude. Vi har derfor besluttes os for at blive her en ekstra nat. Børnene er blevet ret glade for Thai mad. I hvert fald ris og kylling i Butter Chicken Sauce. Så det skal vi have igen i aften.

 

 

120108 Mandag. Cathedral Cove

 

I dag kørte vi fra Sapphire Springs og videre op på Coromandel halvøen, op til Hahei Campingplads. Den er kæmpe stor, og ligger lige mellem Cathedral Cove og Hot Water Beach. Begge skal opleves ved lav vande. Efter at have fået frokost i lejren, gik vi ud til Cathedral Cove. Det var en gåtur på ca 1 time, og den var som altid meget kuperet. Børnene svedte, og det gjorde deres far også. Anna og jeg øvede stavning når det gik op, tabeller når det gik ligeud og plus-minus regning når det gin ned. Cathedral Cove er et hul igennem et klippefremspring, hvor hullet ligner en Katedral. Det er stort, så man kan gå igennem det ved lav vande, men det er gennemskyllet ved høj vande. Her hyggede vi os en times tid, mens børnene lavede sandslotte og hyggede sig med at løbe fra bølgerne. Bølgerne er ret voldsomme, men de har øvet sig en del i den diciplin efterhånden. De blev selvfølgelig våde alligevel. En gang imellem kommer der nemlig en bølge, der ruller meget længere og voldsommere ind, end de andre. Vi opdagede dem ikke før vi skulle i seng, men hold da op hvor er der mange sandfluer her. Sandfluer er ligesom myg, de stikker, suger blod og giver kløende stik. Så vi måtte igang med at udrydde dem, inden vi kunne komme i seng. Heldigvis er de langsomme, og meget tiltrukket af lys. Jacobs insektfanger har vist sig særdeles effektiv til at suge dem op i mængder.

 

 

110108 Søndag. Hells Gate og Kiwi 360

 

Vi har godt nok set en del forskellige termiske områder. Det ene mere spetakulært end det andet. Men Hells Gate er i en klasse for sig. Der var igen et større område, hvor man kunne gå rundt og se på den termiske aktivitet. Og her var der om muligt endnu mere aktivitet end de andre steder vi har været. Det var i gamle dage et af de steder Maorierne tog hen, hvor at pleje deres sår, når de havde været i krig. Da vi havde været parken rundt, var vi først i et 38 C varmt mudderbad. Da vi havde været det i en halv times tid, skulle vi først tage et iskoldt brusebad, inden vi måtte komme i de andre termiske bade. De andre bade var endnu varmere svovlbade. Det var en Maori der passede og organiserede badningen. Vi spurgte ham, hvorfor han kun var tatoveret i den ene halvdel af hovedet. Han forklarede, at det var fordi han kun var halvt Maori. Måske var det rigtigt. Inden vi gik, fortalte vi ham, at Jacob har planer om at komme herned i 17 måneder, når han bliver stor. Så der ville han nok kigge forbi igen. Så fik Jacob at vide, at han hed Adam, og fik taget et billede sammen med ham. Vi havde fået at vide, at vi ikke måtte tage smykker på de næste 24 timer. Mariann tog alligevel sin sølvring på. Der gik ikke 10 sekunder, så var den kulsort. Sidste gang, i HanmerSprings, blev den ren igen da hun vaskede op. Hun har derfor stadig opvasketjansen. Det har dog ikke hjulpet noget denne gang. Da vi havde badet færdige i Hells Gate, kørte vi op mod Coromandel halvøen. På vejen kom vi forbi Kiwi Fruit 360 ved Te Puke. Dette område producerer 85% af hele verdens Kiwi frugter. Oprindelig var Kiwi kendt som kinesiske stikkelsbær, og der er efter sigende 177 forskellige slags. Vi kender kun den grønne, men de havde også en gul variant, som var meget sødere. Den havde iøvrigt også skind næsten uden hår, så den kunne spises hel. Derudover har de Kiwibær. De sælges imidlertid kun lokalt, da de ikke kan køles ned og gemmes. De andre frugter kømes ned til 0,5 C, og kan så holde sig i 8-9 måneder. Der er normalt 6.000 beskæftiget i Kiwi produktionen, men under plukningen hyrer de yderligere 20.000 til at plukke. Det foregår pr håndkraft, og de plukker rent, for frugterne tages ned inden de er helt modne. Vi fik en tur igennem deres plantager og så også masser af andre frugt træer, her i blandt Avocado. Efter rundvisningen var der smagsprøver på alt fra honning, syltetøj til vin og likør. Alt sammen lavet på kiwi. Da vi havde fået nok, kørte vi videre indtil børnene ikke gad længere. Det skete i Sapphire Springs ved Katikati. En helt fantastisk campingplads med indtil flere swimming pools, en å gennem lejren, masser af plads og så et usædvanligt beskidt køkken. Det betød dog ikke så meget, for Annas ørred skulle jo bare pakkes ind i noget staniol, og så i ovnen. Et himmelsk måltid.

 

 

100108 Lørdag. Fisketur

 

I dag var en afslapningsdag, hvor Jacob Anna og Far skulle ud og fiske. Det er meget populært at fiske efter trout - ørred i New Zealand. Og den campingplads vi lå på, lå lige hvor Ngongotaha Steam løber ud i Rotorua sø. Den skulle være en af de mest produktive åer, og den viste sig at være rigtig god at fiske i. Åen var som regel 3-5 m bred, og man kunne se bunden, og dermed også fiskene de fleste steder. Dog blev den dybere i svingene. Børnene havde ikke prøvet at spinne fiske før, så det første vi gjorde, var at gå ned til søen og øve os. De blev ret hurtige gode, og så tog vi op ad åen. Som det første, så vi en ørred helt nede ved udmundingen. Den startede Anna med at fiske efter, mens vi gik længere op, for at finde et sted til Jacob. Efter at have fundet det, hentede vi Anna, for jeg kunne se flere store fisk, som vi gik opad. Der gik heller ikke lang tid, før Jacob fangede en ørred. Den var ca 30 cm, og dermed under mindstemålet på 35. Lidt efter fik Anna en, og den var på 40 cm. Desværre havde jeg fået forkert information fra campingpladsen om, hvor man måler til og fra, så vi smed den ud igen. Men jeg nåede da at falde i åen, da jeg skulle have nettet under den for Anna. Heldigvis var det kun mig selv der røg i. De har stillet et stort telt op på marken ud til åen. Der skal være bryllup fra kl 14 Efter frokost hjemme på campingpladsen, fik Anna skrevet dagbog, jeg fik læst lidt i min bog, og Jacob fik spillet lidt fodbold. Ved 16 tiden gik vi ud for at fiske lidt igen. Først prøvede vi der, hvor vi var i formiddags. Der var slet ingen ting. Jeg tror det var al den musik de spillede. Det var også for farligt, med alle de børn der rendte rundt og ville se hvad vi lavede. Derfor gik vi længere op ad åen. Vi kom til et sted med lidt sand, hvor Jacob begyndte at fiske. Anna og jeg gik videre, indtil de næste drej. Her kastede Anna spinneren over på den anden side, hvor den sad uhjælpeligt fast i første kast. Derfor gik vi lidt videre, for at finde et nemmere sted. Det fandt vi, men der stod en og fluefiskede. Jacob havde lidt problemer, så det gik vi over for at kigge på. Det tog lidt tid, så da fluefiskeren flyttede sig, gik Anna derover for at prøve. Efter 2 min begyndte hun at råbe. Far far, jeg har en, skynd dig at komme. Og ganske rigtigt. Da jeg kom derover, havde hun trukket en flot ørred på 50 cm op på bredden. Børnene syntes det var lidt klamt at gøre den ren, men jeg har forklaret dem, at farfar har lært mig, at man selv skal gøre de fisk rene, som man fanger. Og det gælder også for dem. Det tror jeg er en regel jeg bliver glad for senere, for de virker virkelig interesserede i at fiske. Nå, men fisken skal vi have at spise i morgen, så nu må vi ind og handle igen, så vi kan få de ting der passer dertil.

 

 

090108 Fredag. Fåreklipning og Gejser

 

I dag var vi først inde i Agrodome og se fåreklipning. Det var ganske spændende, men også ret touristet. Det startede med en fremvisning af måske 20 forskellige fåre typer, hvor fremviseren fortalte hvad de bruges til. Nogle er til uld produktion andre er til BBQ osv. Da fremvisningen var ovre, klippede de et får på scenen, så man kunne se det. Herefter hentede de hundene ind, så man kunne se dem. Udenfor fik hundene senere lov til at vise hvad de kunne, idet de skulle lede nogle får igennem en bane. Det er et utroligt instinkt de har. Endelig viste de hvordan ulden bliver kartet. De forklarede hvordan de først vasker og tørrer ulden inden kartningen. Derefter tog de en portion og kørte igennem deres kartemaskine. Det var en gammel sag fra før ruder konges tid, men den virkede stadig, og bliver stadig brugt til den produktion de har, til de materialer de solgte (alt for dyrt) i deres souvenir butik. Efter Agrodome tog vi hjem på campingpladsen og spiste, da vi også skulle have strøm til at lade kameraet op igen. Da vi havde fået spist og hvilet lidt ud, tog vi ind til Rotorua for at se Te Papu. Det er en gejser, og egentlig troede vi ikke, at vi skulle se mere end den. Da vi kom derind, opdagede vi (vi havde jo ikke rigtig gidet sætte os alvorligt ind i sagerne på forhånd), at der var en masse andre mudderhuller, kogende søer osv osv, som vi også skulle se. Gejseren var imponerende. Der var først en lille gejser, som startede med at sprøjte vand op. Det var forvarslet til at den store snart ville begynde. Da den store først gik igang, stod vandet op i 15 m højde i lang tid. Efter 20 minutter besluttede vi os for at gå videre, men vi skulle igennem regnen fra gejseren. Det var ret sjovt, for solen skinnede, og vejret var meget varmt, men vandet var kølet af, og det var meget fint forstøvet. Herefter var det, at vi troede, at vi bare lige skulle rundt i resten, men det endte med at tage 3 timer. Den sidste termiske effekt vi så var Cooking Pool. Det var et hul i jorden, ca 1 m i diameter, hvor vandet spil kogte. Det er et historisk hul, hvor Maorierne tidligere har kogt deres mad. Nu koger man æg der for turisterne. Inde på området havde de også nogle traditionelle Maori huse. Her i blandt en pa, som er et slags forsamlingshus. Her blev der vist videoer i brug af Maoriernes våben. Det var Jacob og Anna selvfølgelig meget betagede af. Herefter havde vi fortjent vores aftensmad.

 

 

080108 Torsdag. Taupo - Huka falls og Craters of the Moon

 

Taupo og Rotorua skulle være de værste steder mht indbrud og den slags. Vi har derfor spurgt og fået lov til at lade campervan'en stå på campingpladsen, mens vi går turen op til Huka falls. Det var en lang bakket varm tur. Jeg tror der var 4-5 km derud, men det var en flot tur. Vi gik langs floden hele vejen, og vandet var så klart, at vi kunne se bunden hele tiden. Der var nogle vilde strømninger undervejs, men der var alligevel nogen ude at bare forskellige steder. I starten af turen var der et roligt område. Her kom der nogle små vandløb til. Det var varme kilder, så ved at gå op imod dem, kunne man selv bestemme hvor varmt man ville have det. Selve Huka falls er en snæver klippe kanal på vel 100 m, hvor vandet drøner igennem, inden det ryger ud over et lille vandfald. Virkningen er ret imponerende. Man kan stå på en bro på midten og se op og ned af kanalen. Turen tilbage var lang. Vi var alle sammen trætte, da vi kom tilbage til campingpladsen. Vi havde derfor besluttes os for, at vi ikke ville lave mere den dag, bortset fra, at vi lige ville kigge forbi Craters of the Moon, på vejen, når vi kørte mod Rotorua. Da vi kom derind virkede det imidlertid så spændende, at børnene gerne ville være med til at gå en tur alligevel. Craters of the Moon er et termisk område, hvor der er kogende mudderhuller, kogende søer, huller hvor der vælter damp op af osv. Det var enormt spændende, men også vildt varmt, for ud over den termiske varme, så skinnede solen fra en skyfri himmel. Men børnene gik turen på en times tid uden at beklage sig, så de havde fortjent isen, da vi kom tilbage. Herefter gik turen så til Rotorua.

 

 

070108 Onsdag. Napier

 

Napier blev jævnet med jorden i 1928 af et jordskælv. De endte med at rage alt ned, og bruge det til at lave en ny havnefront af. Herefter byggede de en ny by. Derfor er hele Napier by center holdt i Art Deco stilen. Vi gik en tur rundt i byen, og så de mange flotte huse, og nogle af de grimme. Det er ikke alle der er lige god stil. Da vi havde set huse, købte vi noget Take Away, som vi spiste nede i den nedsunkne have. Herefter gik vi tilbage til bilen, fandt vores badetøj og tog ind i det svømmeland der ligger ved havnefronten. Her har de opvarmede saltvandspools. Det var rigtig godt. Da vi havde badet, var det tid til at køre til Taupo. Og eftersom vi handlede i morges, har vi forsyningerne i orden. I Taupo indlogerede vi os på Kiwi campingpladsen, og vi var heldige, for det var den sidste plads de havde. Jeg tror, at det bliver væsentligt sværere at finde campingpladser, efterhånden som vi kommer længere nordpå, men nu får vi se. Da Mariann havde fået vasket, og børnene havde fået leget på legepladsen, lavede vi, til børnenes store glæde, burgere. Det er altid en succes. Der er varmt her. Børnene blev lagt for en time siden, men de sover ikke endnu. Camperen er virkelig varm. Vi skulle endda være i 2.500 meters højde, men solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen og det har været rigtig varmt.

 

 

060108 Tirsdag. Dannevirke

 

Mariann ville gerne til Dannevirke, så der kørte vi op. Dannevirke blev oprindeligt bosat af 21 danske familier, hvis navne står skrevet på Copenhagen Square. Det lyder meget imponerende, men torvet ville have været for lille for en ismand på en god sommerdag. Efter at have gået lidt rundt, gik vi tilbage til bilen. Vi havde parkeret lige ud for politistationen og byens museeum. Vi ville egentlig ikke ind på museet, men Jacob skulle tisse, så vi fik lov at låne deres toilet. For at komme til toilettet skulle man hele vejen igennem museet. Smart ..., men det var nu ikke så meget at se. Bare nogle gamle møbler og andet ragelse. Herefter fortsatte vi op til Napier. Landskabet omkring Dannevirke er i øvrigt meget dansk. Der er godt nok nogle bjerge i horisonten, men derudover er det et bakket landskab med fyrretræer, marker, køer og gårde. Da vi kom til Napier, kunne vi ikke finde den campingplads vi oprindeligt havde regnet med at skulle bo på. Vi kørte derfor ind til turistbureauet, som fandt ud af, at det iøvrigt ikke havde ledige pladser. Vi kom derfor til at bo lige uden for byen. Det var også rigtig godt. Vi gik ned til stranden, hvor jeg var ude og bade lidt med børnene. Mens vi var det, holdt livredderne øvelser på deres surfboards. De sad på knæ på boardet, og brugte så begge hænder til at padle med. Det var imponerende at se, hvor hurtigt de kom ud. De stod linet op på land, og konkurrencen var så at komme først ud til en bøje 2-300 m ude i vandet. Da vi kom hjem, var campingpladsen fyldt op. Men vi fik da lavet noget lam på grillen. Herefter kom jeg til at snakke med en af de andre der sad ved grillen. Han viste sig at nedkomme fra de 21 danskere fra Dannevirke. Desuden boede han i Wellington i en lejlighed i en ejendom som var bygget af en af arkitekterne bag genopbygningen af Napier. Det var også ham der kunne fortælle, at delfinerne i Marine Land var døde, så vi skulle nok ikke regne med det store show. Det havde vi ellers planlagt.

 

 

050108 Mandag. Cook street til Nordøen

 

Ewen var der fra morgenstunden. Han havde en lille gave (sukkerstok) med til Anna og Jacob. Robin og Lynn havde vist været længe oppe i aftes, så de kom først op, lige som vi skulle til at køre. Det lykkedes mig alligevel at få et billede af dem. Jeg fik også et billede af Graham og familie. Vi fik også udvekslet adresser, så vi kan komme i kontakt med hinanden. Vi kørte fra campingpladsen kl 8.45, ind til Nelson. Jeg skulle nemlig lige ind og se original ringen fra Ringenes Herre. Det er en dansker der har lavet den. Jens Hansen hedder han, og han har altså butik og værksted i Nelson. selvom det vist nok er hans 2 sønner, der driver butikken nu. Jeg fik taget de nødvendige billeder, og så smuttede vi igen. Det var de vist vant til. Så gik turen mod Picton over Blenheim. Det vil sige, vi skråede over af 63'eren, som går igennem det store vin distrikt. Vi var i Picton i god tid, så vi kørte op at Queen Charlotte Drive, til det udkigspunkt vi var ved forleden. Her fik vi strukket benene og fik lidt at spise. Vel ombord på færgen, gik vi op på dæk 10, som var sol-/udsigtsdækket. Her sad vi i direkte sol og svedte i en times tid, inden færgen mente det var tid til at sejle. Det var en meget flot tur ud gennem Queen Charlotte Sound og alle de andre sund, men det blæste meget. Vi var ikke kommet ret langt, før vinden var så kraftig, at man skulle holde ved, for ikke at blæse rundt. Men det var kun nogen steder. Det var helt tydeligt, at vinden nogen steder blev presset igennem bjergene. Færge selskabet havde annonceret sejladsen som Moderate, hvilket den også var. Der var kun begrænset søgang, selv da vi kom fri af land. Det kan ellers efter sigende være ret hårdt. Da vi kom til Wellington tog vi først ind på Te Papa, som er et stort museeum, for at høre, om de stadig havde deres Ringenes Herre udstilling. Det havde de ikke. Vi tog derefter ind på turistbureauet, og de fortalte at Weta Cove havde lidt. Vi kunne dog ikke nå det denne dag, hvorfor vi valgte det fra. De sagde også, at der kun var til 30 minutters underholdning. Vi kørte derfor nordpå, indtil børnene blev sultne. Det blev de i Levin, og så gjorde vi holdt der. Vi var næsten de eneste på campingpladsen, så det var en dejlig forandring til Nelson.

 

 

040108 Søndag. Pakning

 

I dag har vi pakket, for imorgen skal vi forholdsvis tidligt op, så vi kan nå færgen i Picton kl 13.15. Derudover har vi handlet ind, og Mariann har vasket. Robin har fået det havererede telt, og det var han vist glad for. Han sagde, at man kunne købe nye plastic samlinger. Desuden havde en af de andre naboer brækket en stang, så det kommer nok til at gøre nytte, på en eller anden måde. Ewen var ovre fra formiddagen. Han fik lov til at tage Jacob og Anna med på Fun Traileren. Fun Traileren er en traktor trukket vogn, som hver dag kl 9.30 kører igennem campingpladsen. Graham (vores nabo) var også med. Vi endte faktisk ovre hos Graham og Sherylinn om aftenen til kaffe, hvor vi fik lov at smage Grahams mors kage. Det var faktisk en ok kage. Ikke så tung som deres julekage.

 

 

030108 Lørdag. Flyvere og vinslotte

 

I dag tog vi til Blenheim for at se et fly museeum. Det skulle være Peter Jacksons (Instruktør på filmen Ringenes Herre) private samling, og den var ret stor. Vægten var lagt på fly fra 1. verdenskrig, og det er rigtig flot. Der er mange fly, men det bedste er det setup de har lavet omkring flyene. De fleste hænger i luften, eller er i en eller anden anden naturlig situation. Det skulle være animations drengene bag Ringenes Herre der har lavet kulisserne, og de er virkeligt overbevisende. Der er f.eks en flyver der er landet, efter at have været skudt ned, i en mudder mark. Det er så virkeligt, at man kan se, at mudderet stadig er vådt, og selvom kan er helt tæt på, kan man ikke se, at det er falskt. Det samme gælder græsset. Der er også et setup af nedskydningen af Den Røde Baron. Her viser man, hvordan soldaterne (australske) plyndrer flyveren for souvenirs. Og nogle af disse souvenirs er faktisk vist i montre rundt omkring. Igen er det utroligt livagtigt gengivet. De dukker der er lavet ser så virkelige ud. Der var også vist et værksted, hvor man kunne se, hvordan man lavede flyvere dengang. Det var af træ, og det var håndarbejde, ihvertfald før krigen Da vi havde set flyverne kørte vi en tur i Marlborough distriktet. Det er det store vin distrikt i New Zealand, og de har alle butikker, hvor man kan smage deres vin. Ærgerligt at man skulle køre. Vi var inde hos Withers Hill. Her kunne man også få noget at spise, så vi fik et par store platter, med forskelligt fisk, kød, dyppelser osv. Hertil fik vi et glas Chardonnay og Pinot Noir. Pinot Noiren var overraskende god. Det må vi prøve noget mere af, næste gang vi kommer ud at handle. Vi var hjemme ved omkring kl 18, fik noget mad, og så inviterede vi naboerne over. Naboerne er Dave & Gayle, Graham & Shirylinn samt Robin og Lynn. Det blev en helt hyggelig aften, selvom det blæste og blev lidt koldt til sidst. Dave viste os stjernetegnet The Pott og Sydkorset. Desuden så vi en del sattelitter. Stjernehimlen er meget tydelig, for der er ikke så meget "lys forurening".

 

 

020108 Fredag. Queen Charlotte Drive

 

I dag har vi besluttet os for at tage den køretur der hedder Queen Charlotte Drive. Den går fra Havelock til Picton. Havelock ligger ca midt mellem Nelson og Picton. Den er meget snoet, men der er en fantastisk udsigt ud over Marlborough Sounds, og Queen Charlotte Sound, som vores færge til Nordøen sejler igennem. Det småregnede på turen derover. Vi stoppede på en udkigspost med udsigt ud over Picton og færgerne. Her fik vi frokost, og jeg fik en lille blunder. Imens klarede det op. Så kørte vi ned i Picton by, hvor vi fik en kop kaffe, og børnene fik sig en is. Det var iøvrigt den sværeste isbestilling jeg nogensinde har lavet. Børnene fik 3 kugler hver, og jeg kunne simpelthen ikke få forklaret servetricen, at jeg ikke også skulle have is. Det endte med, at nogle af de andre i køen blandede sig, for at forklare hende det, men det blev det ikke bedre af. Efter is og kaffe, (og avisen, hvor jeg læste om den storm de havde haft ude vest på), gik vi over vejen til havnefronten. Her lå der en stor legeplads, som børnene hyggede sig på. Da vi havde brugt lidt tid på det, kørte vi tilbage af Queen Charlotte Drive, denne gang i solskin. Vi tog en lille afstikker på vejen, hvor vi kørte ind, dertil hvor man starter Queen Charlotte Track (gåture). Vi glæder os, til vi skal derned og sejle, når vi skal over til Nordøen. Håber bare, at det ikke er for voldsomt blæsevejr.

 

 

010108 Torsdag. Tivoli

 

Børnene kom jo først i seng efter midnat, så vi har ladet dem sove til de vågnede af sig selv. Herefter slappede vi af til over middag, hvorefter vi tog over på de store plæner uden for campingpladsen. Her var der stillet et tivoli op. Børnene prøvede 2 hoppe puder: Rat Race, hvor man skulle igennem en masse forhindringer og Synkende Titanic. Synkende Titanic var på vej ned i 45 grader, så den skulle bruges som rutsjebane. Da de blev trætte af det, gik vi lidt rundt, indtil vi fandt en karussel. Jeg ved ikke hvad det er med børn og karusseller, men den skulle de ihvertfald prøve. Det fik de så lov til, hvor efter vi gik over til trafikskolen. Her var der plæneklippermotor drevne biler, som man kunne køre rund i. Egentlig måtte de ikke køre uden en voksen ombord, men vi fik overbevist bestyreren om, at det kunne de altså sagtens. Så kørte du rundt der i 15-20 minutter, hvor de skiftedes til at styre. Det gik rigtig godt, og der var ikke nogen tilskadekomne. Resten af dagen slappede vi af, og Jacob og jeg fik spillet noget fodbold. Desværre er der stadig så mange folk her, at man ikke kan kaste bed boomerang nogen steder. Det er Jacob noget fortørnet over.

 

 

311208 Onsdag. Nytårsaften

 

Vi var inde og handle idag. Vi skal jo have noget at spise. Bagefter kørte vi i The Warehouse, hvor jeg købte 4 vin glas. Nu gider jeg ikke drikke vin af en ølkrus længere. Jeg troede jeg kunne holde det ud, men da Dave havde glas med over, så viste jeg godt, at jeg måtte adsted. Vi (læs Mariann) regnede også med at kunne finde noget nytårspynt, og måske noget fyrværkeri. Men vi kunne ikke købe nogen af delene. Nytårspynt kender de ikke. Hvad skulle de også bruge det til, de er jo ikke inde. De er på stranden. Og fyrværkeri har de forbudt. Der var til gengæld et stort arrangeret fyrværkeri på stranden. Det så vi på campingpladsen, og børnene holdt ud, selvom Jacob bad om at komme i seng under fyrværkeriet. Vi fik stegt laks til aftensmad. En filet på 1.2 kg, og vi spiste næste det hele. Ungerne er helt vilde med stegt laks. Da vi var færdige med at spise, blev vi inviteret over til Graham og Sherylinn. Det var ret hyggeligt. De har rejst ret meget i hele verden.

 

 

301208 Tirsdag.

 

 

 

291208 Mandag.

 

 

 

281208 Søndag.

 

 

 

271208 Lørdag.

 

 

 

261208 Fredag. 2. Juledag

 

 

 

251208 Torsdag. 1. Juledag

 

 

 

241208 Onsdag. Juleaften

 

Kastede Jacobs boomerang op i træet

 

 

231208 Tirsdag. Lille juleaften

 

 

 

221208 Mandag. Julegave indkøb

 

I dag blev der handlet julegaver. Vi har ikke brugt tid på det på vejen, for vi har ikke været længe nok i byer der har være store nok, til at vi har kunnet købe noget. Derfor har vi afsat denne dag til at få det klaret. Vi startede med at dele os op, så Anna og jeg gik sammen. Det første vi gjorde, var derfor at finde en legetøjsbutik. Her fandt vi de første 4 gaver til Jacob: En vandpistol, en insektfanger, en boomerang og en bue med 3 sugekop pile til. Herefter gik vi i en sportsbutik, hvor vi fandt en fodbold fra Farmor, og et par nye svømmebriller fra GranMonster. Herefter mødtes vi alle igen, og fik os nogle gode pizzaer, så vi havde kræfter til at klare det sidste. Alle gaver var således klaret inden kl 15. Eneste problem var, at vi ikke kunne få pakket gaverne ind. Den slags har de for travlt til, fik jeg at vide inde i legetøjsbutikken. Vi var imidlertid de eneste derinde, så da jeg (lidt provokerende måske) spurgte, om jeg så måtte få lidt papir, så jeg selv kunne pakke dem ind. Så endte det med, at der stod 3 ekspedienter og kiggede på, mens jeg stod og pakkede. Så skulle de prøve at være i en legetøjsbutik 22/12 i down town Århus. Jeg tror virkelig de ville blive noget forskrækkede. Julen hernede er ikke noget særligt stort, virker det til. Der er nærmest ingen i butikkerne, og der er udsalg på alle hylder. Herefter stod resten af dagen på afslapning, fodbold og en øl med naboerne. Inden vi var ude og handle gaver, var vi imidlertid inde i The Hardware Store. Her købte jeg en 3x3m havepavillon dels for at kunne give skygge, men også for at kan kan se, at det bord der står på vores plads er vores. Det er jeg blevet anbefalet at gøre af Robin. Ellers mener han, at det forsvinder, første gang vi kører ud fra pladsen. Jeg har også købt en halvanden størrelses luftmaddras. Den skal jeg ligge på, i skyggen og have mig en morfar. Mens jeg fik købt disse 2 ting, fik Mariann og børnene købt julepynt og slik til den store guldmedalje. Så nu er vi klar. Vi mangler bare at købe mad ind, men det klarer vi imorgen. Der er stadig ikke andre på denne del af campingpladsen end os og Lynn og Robin. Men det ændrer sig, har de lovet

 

 

211208 Søndag. Op til Nelson

 

I dag er vi kørt op til Nelson, men først kørte vi ud til en sælkoloni uden for Kaikura. Her gik vi en tur, mens det blev højvande. På vejen tilbage til byen stoppede vi ved en lille vej bod, som solgte forskellige former for tilberedt fisk. Vi bestilte lidt af det hele, og sad i vognen og spiste det. Vi havde godt set den på vejen derud, men de havde sat en flyer i vinduet, hvor vi kunne læse om det, og det så lidt for spændende ud. Herefter kørte vi nord på. På vejen kom vi forbi masser af steder, hvor der var sæler på klipperne og i vandet. Det var rigtig mange nogle steder. Da vi kom til Nelson, fandt vi campingpladsen, og bookede os ind. Vi har booket 15 overnatningner her. Desværre har jeg så lige fundet ud af, at man max kan få 20 dollars i besparelse pr bookning med et kiwi pas. Vi er kommet langt ind på pladsen, og der er kun os og Lynn og Robin på denne del, som er på størrelse med 2-4 fodboldbaner. Ifølge Robin, er dette den største campingplads på den sydlige halvkugle. Det skal nok passe. Den er ihvertfald kæmpestor. Til gengæld er der ikke rigtig nogle mennesker her endnu. Vi skal gå rigtig langt, for at komme til en toiletbygning, selvom der ligger en ret tæt på. Den er imidlertid låst af. Mariann har været inde på kontoret, for at høre hvorfor, og de har lovet at åbne den imorgen. Da der ikke er andre her, har jeg taget et af bordene, og trukket det ned på vores plads. Nu må vi se, hvor længe vi får lov at beholde det. Det er iøvrigt sjovt at se hvordan mange bor her permanent. Der er lidt kolonihave over det. Men de har jo heller ikke problemer med, at det bliver rigtig koldt. Hvorfor skal man så gøre så meget ud at sit hus. Så er det da mere interessant at have en havkajak at sejle i, og en ordentlig båd at fiske fra.

 

 

201208 Lørdag. Hvaler og Haler

 

Vi har været tidligt oppe idag, og vi har fået set hvaler. Vi så 3 stykker, og vi så dem alle sammen dykke ned, så vi kunne se deres haler. De ligger i overfladen i et stykke tid, hvor de samler ilt i kroppen. Når de så har nok, dykker de ned for at fange blæksprutter. Vi var ret langt ude, for at se dem, jeg tror vi sejlede i mindst 45 min i en lille katamaran speedbåd. Men allerede ret tæt på kysten blev det meget dybt, helt ned til 1.5 km. Det er ved den kant, at hvalerne finde deres mad. Det tog lidt tid, før vi fandt den første hval, men da vi havde fundet den, gik der ikke lang til, før den dykkede. Jacob og især Anna var helt vild, da den gjorde det. Hør hende bare på videoen. (Som kommer på senere). Sammen med hvalerne så vi også forskellige havfugle, heriblandt forskellige albatrosser. På vej ind fandt de nogle delfiner (eller dellefiner, som Jacob siger). De sprang rundt omkring os, og fulgte med båden. Vandet var ret roligt, jeg vil næsten sige helt fladt, men senere på dagen blæste det ret godt inde på land, så jeg tror ikke det har været helt sjovt. Vores naboer, som også er danskere, fortalte ihvertfald, at det havde rullet en del. Resten af dagen slappede vi bare af på campingpladsen. Om aftenen tog vi ud at spise. Det regnede, så vi tog den første og bedste restaurant lige uden for campingpladsen. Det var ikke noget hit. At det var en rent økologisk restaurant behøvede jo ikke nødvendigvis at at betyde noget negativt, men der var ret meget der gik galt. Måske var det fordi tjenerne ikke helt levede op til niveauet i køkkenet. For det første var mit vinglas beskidt, det opdagede jeg først, da vinen var hældt på. Jeg bad så om et nyt glas, mens jeg gik på toilet med Jacob. Da jeg kom tilbage, havde jeg også fået et nyt glas. De havde endda hældt vin op i det. Det viste sig bare, at være en anden, og knap så god, vin, end den vi havde bestilt. Nå, efter en times tid kom maden så. Maden til børnene var så så mikroskopisk, at de endte med at spise det meste af vores lam. Og den lam var rigtig god. Men sådan er det jo nok bare at være forældre. Endelig fik Mariann bestilt en Creme Brule til dessert, og delte den med ungerne, hvorefter de havde dårlig mave i flere dage.

 

 

191208 Fredag. Til Kaikura

 

Da vi havde fået pakket camperen, kørte vi op af vejen til de termiske bade igen. Der tilbragte vi formiddagen, og idag var det faktisk endnu bedre, da det er overskyet og småregner. Det er en ret god fornemmelse at sidde i de varme bade, mens det regner. Da vi havde fået nok, gik vi ud i camperen og lavede frokost. Til min store overraskelse ville børnene gerne have æg, selvom vi var blevet enige om, at det var det der lugtede at derinde. Herefter kørte vi til Kaikura, hvor vi skal ud og se hvaler. Vi havde fået at vide, at næsten alle ture imorgen var fuldt bookede, så vi startede med at gå over til hvaltursbådene, for at bestille en tur. Der er kun et selskab, Maori selvfølgelig, der må lave hvalture nu, da man har fundet ud af, at de mange ture der tidligere var stressede hvalerne og især delfinerne. Hval centeret lå lige over for campingpladsen, og faktisk kun et stenkast fra vores site på pladsen. Men der er sat et stort hegn op, fordi centeret samtidig er togstation, og der kører mange tog forbi. Vi skulle derfor gå en stor omvej, for at komme derover. Vi har booket til imorgen tidlig kl 7, for imorgen formiddag lover de storm. Den skulle egentlig allerede være kommet idag, men vejret er ret uforudsigeligt på grund af den korte afstand til bjergene herfra. Så vi skal tidligt op. Heldigvis har jeg fundet et hul i hegnet. Det kommer til at spare os 15-20 minutter i morgen tidlig. Resten af eftermiddagen og aftenen legede børnene på legepladsen.

 

 

181208 Torsdag. Hanmer Springs

 

Jeg vile egentlig gerne have været over Arthurs Pass, fordi jeg fra flere steder har fået at vide, at det er meget smukt. Det har vi dog valgt fra, for at tage den noget nemmere og meget kortere vej over Lewis Pass til Hanmer Springs. Det betød så, at vi havde god tid i morges, og allerede var i Hanmer sidst på eftermiddagen. Da vi havde fundet os til rette på campingpladsen, gik vi derfor direkte op, for at komme i disse varme kilder. Af en eller anden grund, har vi tilsyneladende igen billeder fra denne dag, men vi nød det. De termiske bade havde forskellige temperaturer, så man kunne prøve sig lidt frem. De lugtede alle sammen af svovlbrinte, eller af prut som børnene sagde. Dem måtte man ikke plaske eller dykke i, for man måtte ikke få vandet i hverken ører, øjne, næse eller mund. Til gengæld havde de så lavet et par bassiner, som børnene kunne få lov til at plaske i, når de blev for trætte af at sidde stille. Det var ganske hyggeligt, men også lidt mere pænt, iforhold til det vi havde forventet. Men det var dejligt at få varmen igen. Solen skinner iøvrigt også fra en skyfri himmel, så det var lige før det blev for meget til sidst. Det er rigtigt varmt her.

 

 

171208 Onsdag. Guldgraverby og Pandekage klipper

 

I dag er vejret bedre, så vi er fra formiddagen tage ud til Shantytown, der er en rekonstrueret guldgraverby. Her var vi ude og køre med et gammelt damplokomotiv fra 1877. Det var bare en kort tur, men vi blev sat af, der hvor man kunne vaske guld. Vi troede, at det ville være lidt ligesom i Djurs Sommerland, men det var det ikke. Alle fik udleveret en vaskepande med sten i. Iblandet stenene var der en lille smule rigtig guld. Efter at have fået demonstreret hvordan man skulle gøre, gik vi så selv igang. Det guld der lå tilbage på panden, kunne man få puttet i små flasker, så man kunne tage det med hjem. At det rent faktisk er guld ses tydeligt, når man vender bunden i vejret på glasset. Guldet falder meget hurtigere til bunden end de små sten der også er deri. Givetvis fordi guldet er tungere. Efter at have vasket guld, gik vi op og så resten af byen. Der var bland andet et sted hvor man kunne klæde sig ud i gammelt tøj fra den gang. Det syntes Anna var meget spændende, så det brugte hun lang tid på. Jacob var mere facineret af fængslet. Her var der nemlig en jernkugle, som kunne spændes fast til benet. Så den prøvede han længe at slæbe rundt på. Endelig var der en gabestok, som de begge syntes det var sjovt at stå i. Da vi havde fået nok at guldgraverbyen, kørte vi videre op til Pancake Rocks. Disse pandekageklipper er er helt unikke. De er eroderede sandstensklipper, men de ligner virkelig stakke af pandekager. Grunden til at vi tog derop idag, er at det blæser ret kraftigt, og det er lige det rigtige vejr at se dem i. Der er nemlig også blowholes deroppe. Blowholes fremkommer ved at der er en hule ind i klippen, og fra den hule går der en kanal op igennem klippen ud i det fri. Når så vandet bølger ind i hulen, så presses vandet sammen inde i hulen, og så kan der komme så hårdt et pres derinde, at det presses op igennem hullet, og ud i det fri. Nogle gange kommer det op som luft med forstøvet vand, andre gange som direkte vandsøjler. Det var meget imponerende, både visuelt og lydmæssigt. Jeg skal nok lægge nogle små videoer på, når jeg en gang får dem alle kigget igennem igen, og får noget ordentlig båndbredde. Vi var deroppe på det mest perfekte tidspunkt, nemlig i godt blæsevejr ved højvande. Oven i købet den højeste højvande de havde i den måned. Der var 4 m forskel på høj og lavvande. Da vi havde været der en times tid, begyndte det at regne, og så tog vi tilbage til camperen. Vi fortsatte lidt op af kysten, Da Lonely Planet har udnævnt denne vejstrækning til en af de smukkeste i verden. Her kom vi forbi øen Seal Island, og det er vist tydeligt (når der engang kommer et billede ind her) hvorfor den hedder det. Da vi ikke gad køre længere, vendte vi om og kørte tilbage til Greymouth. Vi skal tilbage til Disney Channel, men vi skal også tilbage for at komme over på østsiden imorgen. Vi er ved at være trætte at vejret herude vest på. Det regner, blæser og er i det hele taget råt og koldt. Mariann vil have noget sol, nu!

 

 

161208 Tirsdag. Disney Channel i Greymouth

 

Det regnede stadig nede ved Frans Josef, så vi er kørt videre op langs vestkysten. Vi er kommet helt op til Greymouth. Her regner det også. Men det gør ikke noget, for vi har tunet ind på Disney Channel på campingpladsens fjernsyn, så nu er børnene beskæftigede. Jeg tror, at det er første gang de ser fjernsyn på New Zealand, så de er rimeligt understimulerede. Ellers har vi ikke lavet noget, ud over at vaske og planlægge hvad vi skal se imorgen.

 

 

151208 Mandag. Marianns fødselsdag

 

I dag kørte vi videre op af vestkysten op til Frans Josef Gletsjeren. Det var kun en kort tur på 40 km, men på vejen kom vi over en dal, hvor 2 tektoniske plader støder sammen. Det er også dem der ligger ind over Cook, og det er derfor man ikke kan bore en tunnel tværs igennem, over til Queenstown. Det ville ellers være oplagt. Da vi kom op til Frans Josef Gletsjeren gik vi en tur ud til fronten, ligesom vi gjorde med Fox. Det var også en flot tur, men vi kom ikke helt ud. Det var for farligt. Om aftenen spiste vi på campingpladsens restaurant. Det regner.

 

 

141208 Søndag. Helikoptertur over Fox og Cook

 

Så kom vi tidligt op, og hold da op for en tur. Den varede ca 20-30 minutter. Vi startede med at flyve op til gletsjeren langs floden. Derefter fløj vi op langs gletsjeren, helt op til Mount Cook, som vi fløj helt tæt på. Det er ikke mere end en uge siden, at en erfaren japansk bjergbestiger omkom heroppe. mens vi fløj langs Cook, fom vi faktisk ud, så vi kunne se ned ad Tasman gletsjeren, men det var så kort, at jeg først opdagede det, da vi var på vej væk, så jeg nåede kun at få et dårligt billede deraf. Efter Cook, fløj vi forbi Mount Tasman, som virker større, men ikke er så højt som Cook. Herefter fløj vi ned og landede på starten af Fox gletsjeren, hvor vi fik lov at komme ud at stå på isen. Ungerne syntes, at det var morsomt, at jeg nogle gange gik igennem sneen, når de ikke gjorde. Hvorfor mon. Vi fik taget de obligatoriske billeder (som kommer på senere), og så fløj vi langsomt ned ad gletsjeren igen. Her fik vi tid til at se de forskellige former isen antager, når den bliver presset, brækket osv. Og så var vi tilbage på campingpladsen inden kl 9. Normalt vil børnene først til at stå op på dette tidspunkt. Vi hyggede os et par timer, og så gjorde vi os klar til at gå en tur. Man kan nemlig køre næsten op til der hvor gletsjeren slutter, og så gå det sidste stykke. Da vi kom op ad vejen til parkeringspladsen var det imidlertid tydeligt, at det sidste tøvejr havde ødelagt både vejen og noget af parkeringspladsen. Det så ret vildt ud, men de havde fået lavet en nød vej, så vi kunne komme op og parkere. Turen var ikke særlig lang, så måtte man ikke gå længere, med mindre man var særligt øvet. Det mente vi selvfølgelig, at vi var, så vi kig ud gennem indhegningen. Her kom vi ret tæt på kanten af gletsjeren, som rejste sig lodret op fra jorden. Det sidste stykke derind gik jeg alene, da det var over en masse store og små sten. Det var ikke lige det rigtige sted at brække en ankel. Jeg gik over for at prøve at få et billede af det hvor smeltevandsfloden kom ud under gletsjeren, men der var en stor sten foran, så man ikke rigtig kunne se det. Da jeg kom tilbage til Mariann og børnene, kunne vi se hvordan flere grupper var oppe og klatre på gletsjeren. Det så ret vildt ud. Efter denne tur, mente vi at vi havde gjort det godt, så vi holdt resten af dagen fri, så børnene kunne lege på legepladsen

 

 

131208 Lørdag. Turen op til Fox Gletsjeren

 

I dag kørte vi fra Wanaka op til Fox Gletsjeren. Det var en noget snoet tur nogle steder. Der var rigtig meget vejarbejde, og senere fik jeg at vide, at det kun var 3 uger siden, at vejen blev genåbnet efter vinterens slid. Med alle de steder de putter nye sten i asfalten hernede, er det næsten et mirakel, at vi endnu ikke har fået smadret en forrude (7-9-13). Nå, men turen forløb uden problemer, og vi fik set en masse sæler, selvom de var på afstand. Da vi kom op til Fox, fandt vi en god campingplads, hvorfra vi faktisk kan se den snedækkede top af Mount Cook. Den kan ikke ses inde fra byen, selvom den kun ligger 500 m fra campingpladsen. Det skyldes, at bjergene rejser sig så stejlt som de gør, og byen ligger lige helt ind til bjergene. Mount Cook ligger bare i næste række, ganske kort herfra. Da vi var velankommet til campingpladsen, gik jeg op i byen for at høre angående helikopter flyvninger over gletsjeren og Cook. Vejrudsigten sagde klart vejr i morgen tidlig, regn til middag. Overskyet og regn resten af dagen og næste dag. Kraftig regn den efterfølgende dag. Så ny har jeg bestilt en helikopter flyvning op ad og over Fox gletsjeren og op til Mount Cook samt en landing på gletsjeren, så vi får det hele med. Eneste lille detalje er, at vi skal være deroppe kl 8. Det er et par timer før vi normalt ville være klar. Især børnene sover længe om morgenen, men nu skal det være slut. Det er iøvrigt Marianns fødselsdagsgave fra os alle sammen, selvom det først er dagen efter hun har fødselsdag. Her må vi indrette os efter vejret.

 

 

121208 Fredag. Mount Cook, eller ...

 

I dag var vi egentlig på vej ned i byen for at kigge lidt på den, men så spurgte Mariann om vi skulle køre op og se Mount Cook i stedet for. Det er en af de ting jeg rigtig gerne vil se, så det besluttede vi os for at gøre. En dum beslutning, for vi havde begge læst vejrudsigten, der sagde at det ville regne deroppe, men det havde vi glemt på det tidspunkt. Det var en meget lang men nem køretur. Der var rigtig mange lange ligeud stykker. Da vi kom derop var der ganske rigtigt meget overskyet, så vi kunne ikke se Cook. Vi gik så lidt rundt i centeret deroppe og kiggede. Så foreslog Mariann, at vi kunne køre om til Tasman gletsjeren, og så gå en af de ture der var deromme. Den gletsjer starter fra Cook, og når helt ned i dalen. Det viste sig at være en rigtig god ide. Gletsjeren kunne man sagtens se, selvom skyerne hang lavt. Vi gik turen op til udsigtspunktet, og kunne derfra se ud over søen, hvori der flød isbjerge. Det var først efter at have læst på skiltet, at det gik op for os, at gletsjeren startede lidt længere ude, hvor søen stoppede. Gletsjeren var nemlig helt sort, og lignede jord, men det var bare fordi smeltningen af sneen fra de omkring liggende bjerge havde ført så meget jord og steen ud på isen. Længere oppe var den helt hvid, hvilket skyldtes, at det fornylig havde sneet deroppe. Tasman gletsjeren er den største i New Zealand, og på informations skiltene fremgik det, at søen var ca 2 m dyb, og under den lå ca 200 m is. Ret svært at forestille sig. Det var iøvrigt ret imponerende at se, hvordan gletsjeren har skubbet jord og sten ud til siden i flere niveauer. Det fremgik ikke af tavlen, men jeg tror første niveau var gletsjeren normalt, det øverste niveau når der er faldet sne om sommeren. Det kan dog også være, at det øverste niveau er fra tidligere tider. Det var ikke nogen særlig lang tur, men vi var alligevel ret trætte, da vi kom ned. Børnene var dog med på at gå en anden tur ned til is søen. Det var en halv times nem gang, hvorefter vi kom ned til bredden og en lille bro. Her fik vi klappet et par isbjerge, og kastet nogle flere sten i vandet. Det var selvfølgelig sjovt at kaste sten på isbjergene, så de dig i stykker. Vi fik også fundet et par is skulpturer der lignede en and og en pingvin.

 

 

111208 Torsdag. Queenstown og Kiwi fugle

 

Så kom vi til Queenstown. Ud for Queenstown ligger de bjerge der kaldes The Remarkables, og de er virkelig specielle. Det er ikke underligt, at rigtig mange af filmlokationer for Ringenes Herre ligger her omkring. Det er et fantastisk landskab, og helt vildt varieret. Vi prøvede at køre ud til nogle af lokationerne, men vi kunne ikke finde dem. Jeg var inde på turistkontoret, og de fortalte, at der ikke rigtig bliver organiseret ture derud mere. Der er, som de siger, ikke rigtig noget at se. Det er også rigtigt, men jeg ville bare gerne have set de forskellige landskaber. I Queenstown er der en svævebane op vest for byen. Den tog vi op, så vi kunne få et endnu bedre kig ud over byen og bjergene. Vi havde husket kameraet, og jeg havde endda husket at lade det op og tømme memory kortet. Jeg havde bare ikke husket at sætte memory kortet i igen. Ærgerligt. Men jeg har taget nogle billeder med min telefon. Håber de bliver gode. Jeg kan bare ikke få fat i dem, før jeg får USB forbindelsen til at virke til telefonen. Det var den vi ikke kunne få til at virke, når telefonen skulle bruges til at komme på internettet med. Så det har jeg besluttet at vente med, til jeg kommer hjem. Vi fik Frokost oppe på bjerget, og gik en lille tur, inden vi kørte ned igen. Lige neden for svævebanen ligger der et lille fugle zoo. Her var vi inde og se kiwi fugle. De er inde i helt mørke rum, hvor der kun er en lille smule rødt lys, så man lige kan ane fuglene, når de bevæger sig. Kiwien er jo et natdyr. Det var rigtig dyrt, og ikke anbefalelsesværdigt, hvis man f.eks senere kommer til Nordøen. Her kan man se Kiwier flere steder, og det koster ikke så meget. Men børnene fik lov at fodre nogle af de guldfisk der var i dammene. Det var stort. Queenstown er meget meget turistet. Vi havde derfor på forhånd besluttet, at vi ikke ville overnatte der. Vi kørte derfor op til Wanaka, og overnattede der. På vejen derop blev vi overraskede over at se hvor tørre bjergene var på bagsiden. Der groede ingenting. Der var bare nogle totter tørt græs. En meget stor kontrast til den anden side, som er meget frodig på grund af det store regnefald. Vi blev også igen slået af, at det er tilladt at køre 100 km/h på de små bjergveje. Det er lidt grotesk, synes vi ihvertfald, når der efter et vejarbejde står 100 km/h, og 30 m længere fremme drejer vejen næsten 180 grader. Wanaka ligger rigtig smukt. Her er fladt, men der er bjerge hele vejen uden om. Og på dem lige nord for os er der sne på. Det er deroppe Mount Cook ligger.

 

 

101208 Onsdag. Køretur til Kingston (Queenstown)

 

I dag kørte vi fra Milford, men først skulle vi lige ned til floden og kaste med lidt sten. Jacob er blevet ret hård til at kaste. Det første stræk gik tilbage til Ta Anau, hvor vi først fik Fish and Chips og derefter nogle af de gode store is. Herefter handlede jeg ind, mens børnene og Mariann legede på legepladsen. Da det var klaret, kørte vi mod Queenstown. Der er langt op, så vi besluttede os for at stoppe lidt inden Queenstown i en lille by der hedder Kingston. Det var en ret kedelig campingplads, men vi fandt en legeplads som børnene hyggede sig på. De har generelt nogle rigtig gode legepladser hernede. Børnene er blevet rigtig glade for at gå armgang, og vi kan se, at de har fået mange flere muskler, mens vi har været her. Vi mødte en far, der var afsted med sin datter. De kom fra Nordøen. Anna spurgte hvor gammel pigen var, hvortil hun svarede Noyn, altså 9. Deres dialekt kan være ret svær at forstå, men børnene begynder at forstå lidt. Inden aftensmaden nåede vi at gå en lille tur ned til søen, den som Queenstown også ligger ved. Her fik Jacob smidt nogle 100 kg sten i vandet, hvorefter vi gik hjem og lavede mad. På turen hertil, og mange af de andre ture, har vi lagt mærke til, at de har rigtig mange gyvel hernede, og de er i fuld blomst lige nu. Jeg kan huske vi havde mange gyvel hjemme, da jeg var dreng, men jeg synes ikke man ser dem mere. Men måske er det bare mig, der ikke ser dem mere. På vejen så vi også et bjerg, som jeg mener ligne en flagermus. Anna synes det ligner 2 næsehorn der støder ind i hinanden. Jeg har desværre ikke båndbredde til at lægge billeder op i øjeblikket, så det må komme på, når vi kommer hjem. Jeg har en fornemmelse af, at jeg får brug for rigtig meget oprydning, for det er kun ganske få steder, at de har 3G, så jeg kan få læsset billeder af. Det prioriterer jeg højt, for det tilfælde, at computeren skulle blive stjålet. Jeg har den godt nok med over det hele, men alligevel. Men der er som regel kun tid til bare at læsse dem op på serveren. Der er ikke tid til nogen form for sortering eller lignende.

 

 

091208 Tirsdag. Milford Sound

 

Vi satsede jo på at vejret skulle blive bedre, så det var med blandede følelser, at vi om morgenen så, at der syd for Te Anau var skyet, med fin sigtbarhed, men mod nord var diset og med meget lavthængende skyer. Men vi bestemte os for at tage afsted under alle omstændigheder, og det var en rigtig fornuftig beslutning. Der er 120 km fra Te Anau og til Milford Sound, hvor vejen ender. Da vi var kommet ca halvvejen, kom vi ud f disen, og antallet af lavthængende skyer mindskedes betragteligt. Faktisk kunne vi flere steder se skyerne hænge som kranse omkring bjergene, så man kunne se bjergene både under og over skyerne. Der var meget skov på vej derop, og området omkring Milford er også dækket af skov. Det er regnskov, selvom der er ikke er mere end 15 C. Der er dog varmere, når solen skinner, men det er mere undtagelsen. Det regner 260 dage om året. Dagen idag var dog ikke en af dem. Solen skinnede klart hele dagen. Milford er ikke en by, selvom det kunne lyde sådan. Der er et hus, som er toiletbygning, værtshus, cafe, cafereria, turistinformation og salgssted for billetter til færge cruisene på sundet, som i virkeligheden er en fjord. For dem der ikke lige kender forskellen på en fjord og et sund, så er et sund V-formet, fordi det er dannet af en flod, der er strømmet ud. En fjord er dannet af en gletsier, og er U-formet.

 

Nå, men da vi kom til Milford fik vi valgt en billet, blandt de mange der var at vælge imellem. Det blev til et Encounter Cruise med Red Boat Cruises. Det viste sig, i modsætning til de andre cruises, at være en ret lille båd vi så skulle med. Det var vist ikke lige gået op for os, hvad encounter betød. Men det viste sig at være en tur, hvor man kom helt tæt på, og i flere tilfælde i direkte kontakt med, tingene. Det første de gjorde, var at sejle hen til et vandfald de kaldte de 4 søstre, fordi der normalt var 4 vandfald ved siden af hinanden. Det var der ikke idag, da det jo ikke regnede. Det blæste, så de 2 vandfald der var, nogen gange blev slået opad. Og så sejlede de ind under det. Det blev vi lidt våde af, men de stillede også glas ud på stævnen, for at samle vand op, som vi så kunne smage. Det smagte godt. Vi sejlede videre, indtil vi var helt ude af fjorden, så vi kunne kigge tilbage, for at finde indsejlingen ingen. Det var faktisk helt umuligt, og målet med det var selvfølgelig, at vise hvorfor James Cook overså det, den gang han sejlede forbi. Vi var jo så ude og vende i det Tasmanske Hav, men bølgerne var ikke ret store. På vej tilbage, sejlede vi hen til et af de permanente store vandfald, som vi også blev sejlet indunder. Så nu kan jeg prale af, at jeg har stået under en 16 etagers høj bruser. Og jeg skal hilse og sige, at den kunne give vand.

 

Cruiset tog over 2 timer, så vi var først i land kl 18. Vi havde derfor bestemt os for at bo på den (og der er kun en) campersite der er i Milford. Det var en meget behagelig overraskelse. Det viste sig at være en Site med høj standard, og så lå den helt fantastisk flot placeret med bjerge hele vejen rundt. Og flere af dem med sne på.

 

 

081208 Mandag. Te Anau

 

Det har regnet hele natten. Det startede, da børnene gik i seng, har varet hele natten, og det regner stadig fra en total grå himmel. Der er ingen vind, og det er så tåget, at vi ikke kan se tværs over søen. Det er meget almindeligt, for det regner 200 dage om året i Te Anau. Regnen falder meget varieret i Fiordlands. De får fra 1.000 til 8.000 mm/år, og det er jo endda noget. Vi har besluttet os for at udskyde turen op til Milford Sounds til imorgen. Halvdelen af oplevelsen skulle være køreturen derop, og selvom de siger, at solen sagtens kan skinne i Milford, selvom det regner her, så har vi valgt at vente til imorgen. Vi trænger også til en slapperdag, hvor vi får opdateret hjemmeside, skrevet dagbog, skrevet julekort, vasket tøj, ryddet op i alle de pamfletter vi har raget til os osv. Så det bliver altså idag. Det er også en god campersite vi er på. Her er varmt badevand, varme på toiletterne, et køkken/fællesrum der ligner et bedre cafeteria samt en stor varm pejsestue. Lige nu er klokken 16, og det regner stadig.

 

 

071208 Søndag. Te Anau

 

I nat har radiatoren stået på max (1.500W) hele natten, og vi har alle sovet dejligt!. Det var en god investering. Vi bliver også glade for den, når det begynder at regne, og det hele er vådt. Smurte frokostmadpakke sammen med morgenmaden, og så gik vi os en tur. Vi endte ude ved et fuglereservat, hvor vi så den fugl de kalder Tehake. Den ligner en blå gås, med en kort hals og et rødt papegøjenæb. I starten af 1900 tallet troede man, at den var uddød, men i 1948 faldt en jæger over nogle stykker i en fjern dal ude i fiordlands. Det er det generelle billede hernede, dyr, træer, planter, fugle osv. der er altid kun nogle få tilbage. Kl 14 var vi tilbage, og sejlede ud, for at se Glowworms. Hele hulesystemet er 6,7 km langt, men turen gik kun på de nederste 300 m. Vi kom ind, der hvor floden kom ud. Det var nogle meget nye huler, kun 12.000 år gamle, så der var ikke nogle drypsten endnu. Til gengæld kunne man se, at udhulningen stadig var igang, idet vandet fossede igennem hulerne, med både vandfald og snurrebasser. Den inderste hule blev vi sejlet ind i. Her så vi de lysende orm. Det er en kemisk reaktion i dem, der udsender lyset. Jo mere sultne de er, desto mere lyser de. De udsender kun ca 1 nW blåt lys, men det var allievel nok, til at man kunne se sin hånd ca 1m frem. Selve lyskilden var vel 1mm i diameter. Det var en helt hellig oplevelse, hvilket blev forstærket af, at vi steg ombord til larmen af et vandfald, men lige så snart vi kom ind i hulen, blev der stille. Te Anau betyder faktisk Hulen med en strøm af hvirvlende vand, hvilket ledte til genopdagelsen af hulerne i 1948.

 

Mariann havde lovet børnene en is med 3 kugler, så det fik de, da vi kom tilbage. Hvordan de kunne spise aftensmad bagefter står hen i det uvisse. I morgen tager vi til Milford Sounds. Vi har booket en overnatning der, så vi ikke kommer til at køre hjem, alt for trætte. Samtidig har vi fået booket vores juleovernatning. Vi har booket fra d. 21 dec til 5. jan på Tehanua Campsite oppe ved Nelson. Det er det nordligste på sydøen.

 

 

061208 Lørdag. Fra Dunedin til Te Anau

 

Idag kørte vi fra Portobello, ind til Dunedin. Det gjorde vi af High Cliff road, og den levede op til sit navn. Mange gange kører man bogstaveligt på en hylde i bjerget, men udsigten er helt fantastisk. Flere steder kunne man se flere strande på en gang. Vejen er flere steder ved at blive repareret, og når man kommer forbi vejarbejdet står der, at man igen må køre 100 km/h. Hvilket er helt grotesk, taget i betragtning hvordan vejen snor sig.

 

I Dunedin købte jeg en el-radiator. Det har også i nat været så koldt, at vi ikke har kunnet holde varmen. Jeg kunne se min egen ånde inde i vognen, og vi har kun nogle tynde vattæpper at sove med. Den var ellers ikke nem at skaffe, for den slags har de da ikke fremme om sommeren, men de havde lige en enkelt tilbage bagest på en hylde. Mariann grinede godt nok af mig, da jeg gjorde det, for hun regnede ikke med den ville hjælpe noget, men lige nu sidder vi og sveder, mens børnene er ved at falde i søvn. Den gør også, at det hele ikke bliver så fugtigt. Ellers købte vi mad ind til mange dage, og så kørte vi vest på til byen Te Anau. Te Anau er hoved indgangen til det kæmpe område der kaldes fiordlands. Køreturen var bemærkelsesværdig nem. Der var landevej hele vejen, og der må man jo køre 100 km/h, og der var ingen trafik. Vi regner med at blive i Te Anau i nogle dage. Vi skal ud at gå ture! I morgen lover de dog regnvejr om eftermiddagen, så jeg har bestilt en tur hvor vi skal ud at se på orm. Jeg glemte at spørge om prisen inden, så nu har jeg bestilt en ormetur til 600 Kr ...

 

 

051208 Fredag. Portobello ved Dunedin

 

Idag har virkelig budt på oplevelser. For det første har vi set verdens mindste pingvin, hvilket er den blå pingvin, og den er faktisk ret blå. Så har vi set verdens mest sjældne pingvin, hvilket er den guløjede pingvin, og den er tydelig gul omkring øjnene. De forlader land om morgenen, og vender tilbage sidst på eftermiddagen, hvorefter de har tilbagelagt op til 15 km ude i vandet. Når de kommer på land står de på stranden en times tid. Når de svømmer ud, fjerner de blodet fra deres fødder og luffer, for at de ikke skal blive afkølede. Når de så kommer på land igen, så pumper de blodet ned i fødderne og lufferne, for at køle af. Det ser underligt ud, for de bliver helt orange. Efter en time, er de tilbage til normal hvid igen. Endelig har vi også set verdens største flyvende fugl albatrossen. Den er stor. Den ligner en måge lidt, men den har et vingefang på over 3 m, så den er noget større. Den vejer ca 12 kg, og er ikke ret god til at baske med vingerne. Den klarer sig med at svæve, hvilket gør, at den har det bedst med god blæst. Derudover har vi set masser af pelssæler og søløver.

 

Vi startede dagen med at gå ud til pyramiderne. Det var en gåtur på ca 2 timer. Pyramiderne er nogle toppe, som er hostet op af en vulkan for mange år siden. Vi gik op på toppen af den mindste, og kunne derfra se vidt omkring. Selve klippen så underlig ud, den lignede stenstave der var samlet i en brændestabel. Da vi gik videre kom vi ned på stranden, som var helt øde, bortset fra en søløve 3-400 m væk. Den lå og rullede sig i sandet. Da vi begyndte at gå hen til den, trak den sig langsomt ud i vandet. Det har været en lang dag, og ungerne er trætte. Det er ikke så underligt, for vi har ikke sovet så godt i nat. Vi har frosset. Det har simpelthen været så koldt, at vi ikke har kunnet holde varmen. Derfor har vi været tidligt oppe alle sammen.

 

 

041208 Torsdag. Fra Akaroa til Portobello ved Dunedin

 

I dag kørte vi fra Akaroa ved 10 tiden, og forventede at være i Dunedin omkring kl 15. Der er kun 1 camp site ude på halvøen, og Vi var der kl 19. Vi fik kun en plads, fordi vi ville blive der 2 dage. De 2 campere der kørte bagefter os, fik ikke plads!

 

Turen fra Akaroa og ind til Christchurch tog vi af scenic/summit road. Det vil sige, at vi kørte op vulkankanten hele vejen rundt. Det var fantastisk smukt, og jeg håber billederne kan gengive bare noget af storheden. Det var selvfølgelig ganske smal vej, men med udsigter til helt isolerede strande, som man kun kan komme til af søvejen, eller ved at vandre i timer/dage. Der er simpelthen ikke anlagt veje, heller ikke bare jordveje. Og så begyndte det at regne. Det var vi forberedte på, hvilket var en af grundene til, at vi kørte videre så hurtigt. Det regnede resten af vejen til Portobello, men det var stadig en flot tur. Det er bemærkelsesværdigt så fladt landskabet er på østsiden, mens man kan se over til bjergene i vest.

 

 

031208 Onsdag. Fra Christchurch til Akaroa

 

Ved Christchurch ligger der 2 gamle vulkaner som en halvø ud fra byen. De er kæmpe store, og inde i midten er havet løbet ind. Derinde ligger byen Akaroa, og der kørte vi til idag. Der er ikke så langt i fugleflugtslinie, men sådan er vejene ikke i New Zealand, og vi tog samtidig alle udsigtsruterne. Udsigtsruterne kører rundt på kraterkanten, så man rigtig kan få udsigten. Vejene er snoede, stejle og selvfølgelig meget smalle, men de er dog asfalterede. Det var en meget flot køretur, og selv Mariann nød det, selvom hun syntes vi var lidt vel tæt på kanten en gang imellem. Vi boede lidt uden for byen, hvor vi havde en flot udsigt over Akaroa, vandet og bjergene i baggrunden. Vi var nede på touristkontoret i byen, og børnene var ude og soppe. Det så ud som om skolen lige var nede og have svømmeundervisning. Det er jo meget praktisk, så har man ikke brug for en svømmehal. Tilbage på campingpladsen gik vi en tur. Det blev dog ikke til så meget. Der var meget stejlt, så ungerne begyndte at brokke sig, og jeg havde fået hold i nakken. Alt det venstre kørsel, det er jo ikke den vej vi plejer at dreje os. Så vi gik kun en times tid. Men alligevel nåede vi højt op over campingpladsen, så vi kunne kigge ned på den og længere ude vandet. Der er ikke så meget at lave herude. Man kan godt nok se pingviner og delfiner (eller dellefiner, som Jacob siger), men det er ikke så godt, som nede ved Dunedin, så det venter vi med. Målet med at tage herud var den smukke køretur og de mange flotte udsigtspunkter.

 

 

021208 Tirsdag. Stadig i Christchurch

 

Det er meget tåget idag, men vi gik en tur ned til vandet, hvor vi gik lidt rundt. Børnene samlede sten og grankogler. At dømme efter det de har samlet på de første par dage, så får vi snart camperen fyldt op. Da vi kom tilbage, legede de på legepladsen, mens jeg fik læst resten af min bog.

 

Vodafone kunne jo ikke lave den slags på en gang, så i eftermiddag var jeg inde og hente simkortet. Jeg bruger bare min telefon som modem. Det tog noget tid at få sat det op så det virkede, hvilket er underligt, for det er jo det samme jeg plejer at gøre. Men sådan er det jo med den slags. Der er altid en bit der vender forkert. Inde i Christchurch var vejret imidlertid rigtig godt. Det er åbenbart kun ude på tangen det er tåget. Vi var først hjemme til aften, men vi fik lavet burgere, som vi sad og spiste ved vores lille camping bord udenfor camperen. .Vi blev enige om, at fuglene lyder mærkeligt her. Mens vi spiste, sad der en i træerne over os. Den lød som om den havde ondt i maven.

 

 

011208 Mandag. Rundt i Christchurch

 

Idag kørte vi ind til byen, for at gå lidt rundt der. Vi var inde og se katedralen, hvor ungerne tog en masse billeder. Så fandt vi en Vodafone butik, hvor jeg fik bestilt trådløs internet. Det er en 3G løsning, men i praksis bliver det lavhastigheds gprs, for der er kun 3G dækning i de største byer. Anyway, med lidt tålmodighed kan vi komme på internettet, og checke vejr, attraktioner, opdatere hjemmeside, men det er nok ikke helt nok til et Skype opkald. Nu får vi se, eller rettere høre.

 

Vejret er godt, så vi bestemte os for at køre ud på den landtange der er øst for Christchurch, for at spise frokost. Der viste sig at være så dejligt, at vi bestemte os for at overnatte på den Campsite der er derude. De har et par gode lejepladser, så ungerne er beskæftiget.

 

 

301108 Søndag. Afrejse fra Sydney til Christchurch, New Zealand<

 

Vi var tidligt oppe, og tog en taxa ind til lufthavnen. Egentlig ville Gert have kørt os, men Rose skulle møde tidligt. Godt man ikke er sygeplejerske. Vi fløj fra sydney kl 9, og var i Christchurch omkring kl 15. Herefter kom vi over til Britz, hvor vi fik udleveret vores campervan. Det er en Toyota Hiace med top. 3.0 diesel med automatgear. Den er fin at køre, selvom det minder lidt om at køre lastbil. Vi startede med at køre ind til Christchurch, hvor vi fandt et campersite vi kunne overnatte på. Så kørte vi ud, for at handle mad ind. Resten af aftenen gik med at øve os i at lave mad på det lille gaskomfur, pakke ting ned i alle de forskellige rum der er, slå bord op og ned, senge op osv osv. Vi kommer til at være rigtig tæt de næste 2 måneder. Ingen tvivl om, at det bliver ekstrem familie teambuilding, som Peter udtrykte det.

 

 

291108 Lørdag. Den danske kirke og Manly

 

Gert spiller stadig brassband, og idag skulle han ud at spille til et juleoptog i et butikscenter. Vi pakkede begge familier ned i deres bil, og så tog vi med. Det var ganskeunderholdende, og både Anna og Jacob var helt opslugte. Da Gert var færdig med at spille, kom der en julemand med julekone, som sang, og der var små piger klædt ud som rener, der dansede. Vi blev og så noget af det efterfølgende show, men bestemte os så for at fortsætte op til Den Danske Kirke, som holdt sin årlige julebazar. Det er et stort tilløbsstykke, da man denne dag kan købe danske varer. De har simpelthen fået sendt en container med Piratos, markroner, kirsebærsauce, makrel i tomat, osv., og med de priser de holdt sig, kunne jeg have tjent en formuge, hvis jeg havde vidst hvad jeg skulle pakke. Da Gert og Rose havde fået købt ind, var der ikke så meget mere at foretage sig der. Den Danske Kirke ligger nord for Sydney, og vi besluttede os for at køre ud til vandet, og så køre hjem langs strandene tilbage til Sydney. Vi var vel knap 100 km nord for Sydney. Det var en flot tur, der bød på den ene strand efter den anden, og vi havde ungerne ude og soppe på en af dem. Vandet er ret vildt, selvom det var en stille dag, så soppe betød at man løb ud til bølgen, og så forsøgte man at løbe fra den, når den rullede ind på stranden.

 

Vi endte nede ved Manly Beach, som sammen med Bondy er de kendeste strande omkring Sydney. Der var som sædvanlig en strandpromenade, hvor man kunne kigge ud over vandet og stranden. Man kunne også stå og se på surferne og beachvolly spillerne. Vi spiste aftensmad på en af restauranterne langs promenaden, og kørte herefter hjem, så vi kunne få pakket. Men selvom vi skal tidligt op i morgen, så endte vi alligevel med at snakke med Gert og Rose næsten indtil midnat.

 

 

281108 Fredag. Dinosaurus udstilling

 

I dag har vi sovet længe, eller det vil sige, Anna har sovet længe. Jacob har jo ikke brug for så meget søvn. Det var egentlig meningen, at vi ville have taget færgen ud til Manly Beach idag, men det regnede, da vi kom med toget ind til Sydney. Derfor tog vi på National Museet istedet for. Her havde de nemlig en udstilling med Dinosauerer. Det var lige noget for ungerne. Faktisk var det et rigtig godt museeum, for der var flere muligheder for at røre ved tingene.

 

Da vi var færdige på museet, tog vi ned på havnen ved Circular Quay igen. Her fik ungerne sig en is, og vi fik os en kop kaffe, mens vi nød udsigten til både Operahuset og Sydney Harbour Bridge. Da vi kom tilbage til Gert, havde hen lavet julefrokost til os. Det vil sige, han havde stegt 2 store kyllinger på grillen. De var rigtig gode. Da klokken var henad 22, fik vi Skypet resten af Aalborg Gardens Senior Herre JulefrokostForening, som jo holdt generalforsamling på den selv samme dag.

 

 

271108 Torsdag. Kangaroo Vally

 

I dag tog Gert en fridag, og kørte os en tur ned syd for Sydney. Vi kørte Wollongong, så Mount Keira, Kangaroo Vally, Fitzroy Falls. Det skriver jeg mere om senere, når jeg får tid til at se billederne igennem, sammen med et atlas

 

 

261108 Onsdag. Blue Mountains

 

Gert kørte mig op til Paramatta, hvor jeg lejede en bil hos Thriftys. Jeg var rigtig heldig, for de havde ikke flere medium størrelse biler. Jeg blev derfor nødt til at leje en Ford Territory-7. Sådan en kunne jeg god tænke mig derhjemme, men det skal Mariann nok ikke vide. Jeg kørte tilbage og hentede resten af familien, og så kørte vi til Featherdale Wildlife park. Det er vi nødt til, for vi har nu været i Australien i 3 uger, og vi har stadig ikke set en stor kænguro. Vi har kun set de små wallaby's. Det fik vi så set her, og børnene fik lov at fodre dem. Vi så også krokodillen blive fodret. Efter et par timer kørte vi videre ud til Blue Mountains. Blue Mountains ligger 150 km vest for Sydney, og er en stor nationalpark. Når man kommer der ud, kommer man til bjergkanten, som går lodret 2-300 m op. Det giver nogle spetakulære udsigtspunkter, og mange af stederne man kan kigge ud over, er så umulige at komme til, at der aldrig har været mennesker der. De hedder Blue Mountains, fordi der er en blå dis over dem. Det kommer fra eukalyptus der fordamper fra træerne. Man kan også lugte det, når man går rundt derude. Det skal jeg også have skrevet noget mere om

 

 

251108 Tirsdag. Sydney Operahus

 

Rose og Gert tog på arbejde inden 7, så vi stod op og gjorde os klar til at tage ind til Sydney. Vi tog metroen ind til Circular Quay. Herfra er der udsigt til både Sydney Operahouse og Sydney Harbour Bridge og Port Jackson. Vi startede med at gå langs kajen ud til operahuset. Det var ret magisk. Vi gik hele vejen uden om det, og så det fra alle sider. Så begyndte vi at lede efter en indgang, og det var ikke sådan lige at finde den. Man tror det er op af den lang trappe, men det er det ikke. Man skal ned i kælderen. Vi bookede os på en rundvisning kl 12, og den tog en times tid. Her kom vi en del af huset igennem. Der er 2 store sale. Den ene er koncertsalen, som vi kort var inde at se, den anden er delt mellem balletten og operaen. De optræder på skift. Selve salene var meget flotte, men man kan godt se, at det ikke var Utzon der lavede den indre indretning. De har på en eller anden måde ikke den storslåethed over sig som det ydre har. Vi var også nede i kælderen. Her kan man køre lastbiler med kullisser osv direkte ind i huset og laste dem af. Det virkede ret gennemtænkt. Efter rundvisningen fandt vi en cafe, hvor vi kunne få noget at spise, samtidig med at vi kunne kigge ud på Sydney Harbour Bridge. Den er der også noget storslået over. Gert siger, at alt stålet under vejbanen er australsk, men alt det over er udskibet fra England, fordi det australske ikke havde en god nok kvalitet. Efter frokosten sejlede vi med en af færgerne ud, så vi først kunne se operahuset fra vandsiden. På den måde fik vi set det fra alle vinkler. Bagefter tog vi en anden færge over til Darling Harbour, hvorved vi seljede under broen. Fra Darling Harbour gik vi op til QVB (Queen Victoria Building). Det er en gammel bygning der nu er indrettet til butikscenter for meget dyre butikker. Det var virkeligt flot. Det er indrette af en af de franske modekunstnere, og har vundet flere priser. Inde midt i det var der opstillet et juletræ i 4 etager. Det var pyntet med Swarovski krystaller hele vejen op. I hver ende af bygningen var det lavet et ur (2 forskellige), med figurer der bevægede sig, musik osv. Det var børnene meget betagede af. Vi så kl 18 forestillingen, og gik så tilbage og fik aftensmad på Darling Harbour. De har food courts hernede. Det er en masse forskellige restauranter i samme bygning, så alle kan bestille lige det de gerne vil have. Anna fik pizza, Jacob nachos og Mariann og jeg selv fik indisk mad. Bagefter tog vi toget hjem til Gert og Rose. Vi havde egentlig planlagt at tage op i Blue Mountains imorgen via toget, og den eksplorer bus der er deroppe, men Gert havde kigget lidt på nettet, og foreslog, at vi istedet lejede en bil, så det gør vi. Så kan vi nemlig også nå Featherdale Wildlife Park på vejen

 

 

241108 Mandag. Afgang til Sydney

 

I dag fløj vi videre til Sydney. Vi pakkede det meste i aftes, så vi havde god tid i morges. Vi fik morgenmad, og ca 9.30 gik vi ned i receptionen og ringede efter en taxa. Det viste sig, at hende der stod i receptionen havde boet i Blue Mountains (100 km vest for Sydney) i 10 år, og hun kunne fortælle, at de igår fik 3 inches sne. Det er så ret usædvanligt, heldigvis, men temperaturen i Sydney er usædvanlig lav for årstiden. I dag var den ca 22 C. Gert hentede os i lufthavnen direkte fra arbejde, så vi ikke skulle til at lede, for at finde ud til dem. De bor i Sefton, en af forstæderne til Sydney. Det tog lang tid at køre hjem til dem, for trafikken var ret tæt, men vi var der omkring 18.30, og Gert havde forberedt lasagne. Det vik rent ind hos ungerne. Rose var på arbejde, hun er sygeplejerske, og kom først hjem omkring 23. Gert og Rose købte huset for 1.5 år siden, og flyttede tættere på Gerts arbejde og Roses forældre. Gert er igang med at renovere huset, og det er en stor omgang. Det er et træhus, og alle væggene er taget ned, for at ændre på rumopdelingen. De har ryddet et værelse, som vi kan bo i, mens vi er her. Vi har en dobbeltseng, og ungerne har en dobbelt luftmadras.

 

 

231108 Søndag. Cairns Zoo 2

 

I dag tog vi ind til Cairn Zoo igen, for at se Fugle showet og dernæst deres Reptile Rap. Det var varmt, rigtigt varmt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det var nok 34-38 C, selvom klokken kun var 9.30. Det var nogle fine shows. Dem der fortæller, går rundt imellem os, og vi må så røre ved dyrene. Det er lige noget for børnene. De har klappet Blue Tongue varanen, skildpadden og python slangen. Bagefter gik vi på MD for at få en is, inden vi gik videre for at finde Rustys Market. Det er en blanding af genbrugsmarked og grøntsagsmarked. I en af boderne købte vi en Sukker rørs juice, og en frisk kokosnød. Sukkerrørs juicen blev lavet ved at mase sukkerrør i en maskine, og det gjorde han, mens vi kiggede på. Der var et lille tvist lime i også, og det smagte rigtig godt. Anna var dog mere til kokosnødden. Turen tilbage til vores lejlighed var den hårdeste vi har haft hernede. Det tager ca 25-30 min, og det er lang tid, når klokken er 13, solen skinner lige ned ovenfra, og der er mindst 40 grader varmt. Vi overlevede, men ungerne mente det var tæt på. Det var i hvertfald dejligt at komme ind i den airkonditionerede lejlighed. Vi kan godt mærke, at luftfugtigheden er steget, og at det bygger op til regntiden. Det lynede en del, da det blev aften, men der kom ikke nogen regn før sent. Da vi var færdige med aftensmaden, kiggede vi efter flagermusene. De kommer flyvende lige forbi vores altan, og de er store. De kalder dem Flying Fox, og de har et vingefang som en stor måge. Det ser ret vildt ud, når de kommer flyvende

 

 

221108 Lørdag. Do Nothing Day

 

Efter dagen igår, har vi lavet absolut mindst muligt idag. Jeg har betalt 80 Kr for at komme på internettet, og har opdateret Annas dagbog, og øvet mig i at lave xml. Ungerne har badet i poolen, men ellers har vi ikke lavet noget som helst. fantastisk sådan at have tid, til totalt at spilde en dag væk. Mariann er dog ved at gå i spåner.

 

 

211108 Fredag. Moore Reef

 

Tidligt op, morgenmad (havregryn, så der er noget at stå imod med), og så på gå-ben ned til Reef Fleet terminalen. Der er ca 25-30 min gang, og selv kl 8 er der høj sol og 34 C. Igen var det en større katameran vi skulle med. Den var dog ikke så stor, som den til Green Island. SunLoverCruices er de eneste der sejler til Moore Reef. Revet ligger 40 km ude, og er en del af det ydre rev. Der er ikke nogen ø dertil, men ude midt i ingenting, hvor der ikke kan ses land horisonten rundt, ligger der en 15x40m ponton, som vi lægger til ved. Herfra kan man via trapper gå ned på platforme sænket ca 50 cm ned i vandet. På disse platforme er der så en bænk, hvor man kan tage sit udstyr på, og svømme direkte ud i vandet. Det lyder nemt, men bølgerne var ca 1 m høje, og når man så samtidig skal styre 2 unger og alt udstyret, så kommer man på prøve. Selv voksne japanere blev kastet rundt om drivtømmer. Men vi fik det hele på, og kom ud. Jeg havde været lidt bekymret for, at ungerne ikke kunne styre at snorkle i så voldsomt vand, men det var de helt upåvirkede af. Det gik ud over al forventning. Og det var oplevelserne også. Vores forventninger var ret afdæmpede efter Green Island, men det blev gjort til skamme. De havde indhegnet et område med bøjer, som vi skulle holde os indenfor, men det var et stort område, og der var både rigtig rev, hvor man har 0.5-1.0 m vand under sig, og rigtig kan se koraller og fisk. Der var også mulighed for at komme ud til kanten, hvor der var 10-20 m ned til bunden. Faktisk kunne man komme ned på begge sider af revet. Vandet var totalt klart, om alle fiskene var hjemme. Vi så en havskildpadde, som vi svømmede rundt med. Det var Jacob der opdagede den, og så var Mariann og Anna hurtige til at komme i vandet igen. Anna og Mariann svømmede rundt med den længe. Den legede med dem og en af dykkerne. De fik også lov at røre ved den. Den var ret slimet syntes Anna. Vi så også Nemo og alle de andre fisk. Jeg fik også en tur alene, og her så jeg en Maori Wrasse. Jeg ved ikke hvor store de kan blive, men denne her var lige så stor som dem de viser på alle billederne. Den var mindst lige så lang som Jacob. Jeg fik faktisk et chock da jeg så den, for den svømmede lige ved siden af mig, som om den ville sige HEY .. kan du ikke se mig eller hvad, og så svømmede den lige ind foran mig. Jeg fulgtes med den i nogle minutter, indtil den forsvandt uden for området vi måtte svømme i. Imens jeg var ude alene, var børnene og Mariann ude i en semi-undervandsbåd. Bagefter var der stillet berøringstanke frem, hvor man måtte røre ved koraller, sø agurker osv. Det var de ret begejstrede for. Så alt i alt var det en meget succesfuld tur. Det var godt at vi tog afsted igen.

 

 

201108 Torsdag. Cairns Zoo

 

I dag har Anna og far syet. Anna har syet sin krokodille, som hun købte i Crocosaurus i Darwin, og far har fået syet sin sandal. Det var ret hyggeligt, og Anna er god til at sy. Efter frokost ville børnene gerne i Zoo, så vi gik ind til centrum, hvor der er et lille zoo med hovedsagelig fugle. Der var dog også nogle reptiler, lidt slanger, krokodiller, koalaer, frøer osv. Ikke ret stort, men nok til at få et par timer til at gå. Det fine ved billetterne er, at de gælder i 5 dage. Så har man mulighed for at komme ind og se nogle af de forskellige fremvisninger og fodringer de har. Vi har besluttet os for, at det ikke er nok at have været på Green Island. Når man har været i Cairns i 2 uger, så skal man have set et bedre snorklested en det. Derfor har vi bestilt en ny tur ud til revet. Denne gang har vi bestilt en tur ud til Moore Reef, som er en del af det ydre rev. Vi er lidt spændte på, hvordan det bliver at have børnene med derud, men vi bliver nødt til at prøve. Vi skal have fundet et bedre sted at snorkle!

 

 

191108 Onsdag. Slapperdag

 

I dag har vi lavet så lidt, at vi ikke engang har taget et eneste foto

 

 

181108 Tirsdag. Green Island

 

Vi stod tidligt op, fik morgenmad, og gik så hen til Reef Terminal. Alle skibene til revet ligger i den samme del af havnen. Så sejlede vi med en stor katameran færge ud til øen. Det var meget kommercielt. Jeg havde lejet et undervandskamera, men snorkle betingelserne var ret dårlige. For det første var der ikke noget rev. Der var bare nogle få koraller hist og pist på sandbunden. Der var også lidt fisk, men ikke nær det der normalvis er de steder. Børnene var dog tilfredse nok. Vi havde alle sammen stinger suits på, hvilket er heldragter i lycra. Det havde også den fordel, at vi ikke blev forbrændte af solen. Børnene var vel med ude at snorkle i 2-3 timer, så det er vel ikke så underligt, at de på vejen hjem fald i søvn. Da vi kom hjem fik vi lasagne.

 

 

171108 Mandag. Slapperdag

 

I dag har vi ikke lavet ret meget, andet end at bade i poolen og bestille en tur ud til Green Island. Der skal vi ud at snorkle i morgen. Vi har bevidst ventet, for at ungerne kunne øve sig i at snorkle, men det har de styr på nu.

 

 

161108 Søndag. Tilbage i Cairns

 

Vi stod tidligt op, og kørte tilbage til Cairns. Bilen skulle afleveres kl 9.30. Vi var lidt rundt på Esplanaden, for at se, om vi kunne finde et sted at bo. Der er mange skilte ude med ledige rum. Vi var så heldige, at finde et kompleks, hvor de lejede lejligheder ud. Så nu har vi en kæmpe lejlighed med 2 soveværelser, 2 badeværelser, 2-3 altaner, stue og veludstyret køkken. Prisen var nogenlunde rimelig, fordi de er ved at renovere komplekset. Og vores er lige blevet færdig. Fra altanen har vi udsigt over vandet, som kun er 50-100 m borte. Både i Darwin og Cairns har vi nu oplevet, at de har lavet en esplanade langs vandet. Og det bruges ret rekreativt. Der er en bred sti til at gå og løbe på. Der er lavet cykelsti, hvor man også må køre på rulleskøjter og skateboard. Der er også lavet et stort område med baner til skateboard og BMX cykeler. Der er beachvollybaner, og en kæmpe lejeplads for børn i alle aldre. Langs cykel og løbestierne er der med mellemrum lavet forskellige trænings stationer, hvor man kan træne mave, ben ryg osv. Lidt underligt at gå aftentur, mens folk ligger og laver øvelser, men de bliver brugt. Australierne går meget op i sundhed. Alle deres varer er mærket med low fat osv. Hvad de så ellers har sødet det med, det skriver de ikke så meget om.

 

 

151108 Lørdag. Cape Tribulation

 

Cape Tribulation er en mindre halvø ud i havet. Den fik sit navn af James Cook, fordi det var her hans vanskeligheder begyndte. Det ligger i Daintree Regnskov, som er en nationalpark. Dette er den ældste regnskov i verden, og er speciel fordi der både er en tør og en våd del. Den vokser helt ud i havet, og møder faktisk Great Barrier Reef i Cape Tribulation. Køreturen derop var helt fantastisk. Igen kørte vi forbi kilometervis af øde bounty strand. Oppe i Cape Tribulation stopper vejen, og hvis man skal videre, er det jordvej og 4WD. Alle biludlejningsfiemaer undtager dette område i deres forsikringer. Vi gik lidt tur deroppe, men det tager noget af charmen, at man ikke kan bade. Faktisk advares man om ikke en gang at gå i vandkanten, på grund af krokodillerne. På en af strandene fandt vi nogle kokosnødder som ikke var kommet ud af basten. Både Anna og Jacob og jeg prøvede at pille basten af, men det var helt umuligt. Der var ulideligt varmt deroppe, så efter at have fået frokost, og gået et par ture, kørte vi tilbage igen. På vejen tilbage kørte vi ind til Mossmann Gorge. Det er en kilde/flod, som igen løber ned over klipper, hvor der så kommer naturlige små bassiner. Regntiden er ikke rigtig kommet igang endnu, så der var meget lidt vand i floden. Det var godt, ellers tror jeg den ville have været for vild at bade i. Selv nu, var der grimme strømme nogen steder. Der hvor vi badede var der vel 10-15 m på tværs, men der var store sten kastet rundt. Når jeg siger store mener jeg sten op til 6-7 m i diameter. Strømmene omkring disse var ret vild. Iøvrigt var vandet koldt. Det er svært at vurdere hvor koldt, men det var egentlig meget rart til en afveksling. Der er nemlig så varmt hernede, at swimming poolsene er så varme, at det er decideret ubehageligt at gå i dem.

 

 

141108 Fredag. Port Douglas

 

Idag har vi ikke lavet ret meget. Ungerne ville i poolen, så det har de været, og farmand har så holdt øje med dem, mens han har læst i sin bog. Det største vi har mandet os op til, var vist at købe noget fisk og smide det på grillen. Alle fik det de gerne ville have, ungerne laks, og fruen noget queenfish-et-eller-andet. Men det var en delikatesse, hvilket vi fik bekræftet af en anden australier vi faldt i snak med over aftensmaden. Han kom fra Daintree, og syntes bestemt vi skulle køre der forbi, når vi imorgen tager op for at se Cape Tribulation.

 

 

131108 Torsdag. Køretur til Port Douglas

 

Jeg fik lejet en bil for 3 dage, og nu er vi kørt til Port Douglas. Turen var nøjagtig så fantastisk, som den var blevet beskrevet for os. Man kører for det meste helt ude ved vandet, langs den ene bounty strand efter den anden. Og de er alle totalt øde. Det er stinger sæson. Stingers er forskellige slags brandmænd, hvis gift er kraftig nok, til at slå en ihjel. Nogen steder har de indhegnet lidt vand, som man så kan bade i, men selvfølgelig helt på egen risiko, og der er aldrig nogen børn ude at svømme i dem. Ud over stingers skal man så også lige tage sig i agt for hajer og krokodiller. Der er advarselsskilte om krokodiller på næsten alle strandene. Da vi regner med at skulle være ude at se noget det meste af tiden, har vi lejet et lavbudget værelse, men der er stadig en lille pool samt fri BBQ faciliteter. Dem har vi brugt i aften, og det var rigtig godt. Port Douglas er meget turistet, men der er også nogle dejlige steder. F.eks var der en lejeplads, hvor der var god skygge og udsigt ud over vandet. Mens vi spiste, faldt vi i snak med et andet par. Han var australier og hun canadier. De var bosidende i Canada, men var nu på ferie i Australien, for at møde familien. Anna og Jacob legede med deres dreng der hed Sasha.

 

 

121108 Onsdag. Kurunda

 

Idag var vi tidligt oppe, for at komme til Kurunda. Vi blev hentet på hotellet af en rigtig australier, der kørte os til tog stationen. Toget var meget gammelt, og turen op til Kurunda var meget speciel. Det tog mange år at anlægge banen, og vi skulle igennem 15 tunneller på vejen. De var alle gravet/hamret ud med håndkraft. Udsigten på turen var helt fantastisk. På et tidspunkt svinger banen rund 180 grader, på en bro. Den gør det over 5 jernbaneskinners længde, så man kunne se den anden ende af toget, når man kiggede ud. Det var ungerne meget facinerede af. Anna tog en masse billeder. I selve Kurunda var der ikke meget at se, men der var et lille Zoo med koalaer, så der gik vi ind. Her blev Anna fotograferet, mens hun holdt en koala. Det var stort. Efter vi havde været i Kurunda i nogle timer skulle vi tilbage igen, denne gang med svævebanen. Det tog vel ca 30 min, men man kunne stå af 2 steder undervejs. De steder man kunne stå af, kunne man gå en tur i regnskoven, og der var også udsigtspunkter. Ellers så svævede banen over regnskoven, så man kunne kigge ned i den. Da vi kom ud til kysten, var vi 2-300 m oppe, ed udsigt ud over vandet, øerne og revet. Det var ret flot, men det var svært at tage billeder af. Det er sidste aften på hotellet, og vi har ikke booket overnatning længere end hertil. Derfor er det planen, at leje en bil imorgen, og køre til Port Douglas

 

 

111108 Tirsdag. Cairns dag 2, Sørens fødselsdag

 

Til lykke med fødselsdagen Søren. Vi er kede at at vi ikke fik snakket mere sammen, men forbindelsen var ikke ret god, og der landede lige en helikopter ved siden af os, da vi havde ringet op. Vi håber at du havde en god dag. Vi var nede i byens store svømmebad, da vi ringede til dig.

 

Idag har været en slapper samt undersøgelses dag. Vi har været på de forskellige turist informationer, for at finde ud af, hvad vi skal bruge tiden i Cairns til. Der er et stort svømmebad inde midt i byen. Der har vi været nede både igår og i dag. Børnene har nemlig købt deres egen maske og snorkel, så de kan øve sig, inden vi skal ud på revet og snorkle. De er begge blevet forbavsende gode til at svømme. Jacob ville selvfølgelig ikke prøve sin snorkel, da vi kom dertil. Han vil ikke noget, hvis han ikke mestrer det HELT fra starten. Gud ved hvem han har det fra. Men vi har besluttet os for, at vi vil tage til Kurunda imorgen. Det gør man med det gamle tog den ene vej, og så med svævebane den anden vej. Og det er en lang svævebane, 30 km tror jeg nok, og den kører hen over regnskoven.

 

 

101108 Mandag. Ankomst Cairns

 

Afrejsen fra Darwin blev selvfølgelig lidt kaotisk. Darwin er en lille lufthavn, og eftersom vi skulle indenrigs, så mente vi at 1 time måtte være nok. Desværre, så var var der gået kuk i bestillingen af den taxa vi skulle bruge. Hotellet havde lovet at bestille den, men det havde de tilsyneladende ikke. Som hævn fik vi vækket ejeren, men det var selvfølgelig ikke hendes skyld. Men vi nåede det. Og Cairns er helt anderledes. Der er kun 34 C, og der er en frisk brise ind fra havet. Fælles for de 2 byer er, at de har en promenade, som er lavet både til hygge og sport. Man kan gå en hyggetur, men der er også anlagt asfalterede stier for løbere, cyklister, skatere osv. Jævnligt er der sat forskellige former for gymnastik redakaber op. De er også lavet en stor skateboard/BMX cykel bane. I det hele taget gør de meget ud af sundhed. Man må heller ikke ryge nogen steder. Ellers har vi ikke lavet noget idag. Vi spiste frokost på Outback Jacks, fordi han reklamerede med Free WiFi ... og så fik man password til 1 times forbrug. Det når man ikke langt med. Faktisk er det svært at finde steder hvor man kan få en ordentlig internet forbindelse, og det koster.

 

 

091108 Søndag. Sidste dag i Darwin

 

Dette har også bare været en afslapningsdag. Efter at at have været i poolen hele formiddagen, tog vi efter frokost ind til Crocosaurus World. Det er en Zoologisk have alene med krokodiller. De har nogle seværdigheder, så om den eneste kendte albino krokodille, samt krokodillen Bert, som havde en af terror rollerne i Crocodile Dundee filmen. Den er, mener de, 80 år gammel. Krokodiller bliver ved med at vokse, og de mener at de kan blive ihvertfald 120 år. Men så er en saltvandskrokodille også +7m. Det var ikke særlig stort, men højdepunktet var, at man fik lov at holde en ca 1 år gammel 70 cm krokodille. Den var overraskende blød at røre ved. Det havde vi ikke forventet. Da vi havde været igennem Crocosaurus, gik vi ud for at få aftensmad. Det fik vi på MonSoons, og det var kvali-vare. Herefter gik vi over til den Smoothies bar vi nogenlunde dagligt har frekventeret, og så hjem i seng. Vi skal tidligt op imorgen, for vi skal flyve til Cairns kl 7.00. Jeg må konstatere, at det endnu ikke er lykkedes mig at få smagt krokodillekød, men jeg har lavet Kænguro på grillen. Nu kan jeg godt forstå, at de har så mange kænguroer hernede. Kødet smager meget stærkt Det er bestemt ikke noget man kommer til at spise hver dag. Ikke engang pølser lavet på kængurokød kunne jeg få børnene til at spise...

 

 

081108 Lørdag. Litchfield Nationalpark

 

Litchfield er et 650 km2 stort sandstensplateau med regnskov, hvori der ligger en del fantastiske vandfald. Der er krokodiller i nogle af dem, men i andre må man bade, så vi har taget badetøj med. Det tog ca 1,5 time at køre derned, for man må køre 130 på landevejen. Og det er nemmere at køre 130, end det er at parallel parkere, når man har venstre side kørsel. Det første sted vi kom til var Boulers Rock. Det er en kilde der løber ned over klipper, hvori der er naturlige bassiner. Her kan man få sin egen lille pool med eget vandfald. Det var børnene helt vilde med. Anna prøvede også at komme ind bag ved vandfaldet og kigge ud. Det var ret sejt, for der var ikke ret meget plads, og hun kunne ikke bunde der. Det næste sted vi stoppede var ved Florence Falls. Det er et mellem størrelse vandhul, hvor der var 2 høje vandfald ned i. Det var lidt hårdt at komme derned, men det var det værd, da man først var det. Vandet var meget forfriskende, selvom fiskene bed/nappede. De var iøvrigt ret store. Vi så dem op til 1-2 kg. Herefter tog vi til Wangi Falls. Her advarede de om, at der nogen gange var krokodiller, både fersk og saltvands. Men der var alligevel folk ude at bade, så det ville børnene også, sammen med deres farmand, hvilket selvfølgelig fik deres moder til at gå helt i baglås. Nå, man skal jo ikke friste skæbnen for meget, så vi nøjedes med en kort dukkert, så vi med retfærdighed kunne tage et billede af os selv under krokodilleskiltet. Da vi alligevel ikke måtte være i vandet for Mariann, kunne vi ligeså godt køre videre, så vi kørte til Tolmers Falls. Tolmers Falls kan man kun se oppe fra, og man kan ikke komme ned til det, endsige bade i det. Det skyldes, at det bor nogle helt særlige flagermus dernede, som man ikke må forstyrre. Men det var meget flot. Udsigtsplatformen hang ud over kanten, så man kunne kigge lige ned, og der var meget langt ned. Det sugede ret godt i maven. Derudover var der en fantastisk udsigt over regnskoven. Her kunne man også rigtigt se, at det var begyndt at trække op til regn. Og mens vi var der oppe begyndte det at tordne i det fjerne. Vi kørte så tilbage til Boulers Rock, for at blive kølet lidt af igen, inden vi skulle hjem. For selvom det trak op, var der stadig direkte sol, og en voldsom varme. Men hjemturen var ikke mere end lige startet, da det begyndte at regne. Og der kom meget vand, selvom det i følge buschufføren til Kakadu kan være værre. Hans postulat var, at når det virkelig regnede, så kunne man ikke se tværs over vejen. Heldigvis var der ingen steder at vejen blev oversvømmet, hvilket den ellers gør i regntiden, men der lå en del vand i rabatten. Alt i alt en både spændende og afslappende dag

 

 

071108 Fredag. Endnu en slapperdag

 

Idag har vi ikke lavet noget som helst, ud over at bade i poolen. Ja, det vil sige, det var ikke ikke meningen, at vi skulle lave noget, men vi besluttede os for at gå en tur i Darwin, og nu har vi så lejet en bil til imorgen. Vi har nemlig besluttet selv at køre en tur ud i Litchfield Nationalpark. Egentlig ville vi have været med en af tour arrangørerne. Men for det første koster det 130 AUD/person, for det andet havde de ikke plads. altså ... egen bil, og 1.500 kr sparet. Ikke så meget at betænke sig på. Hvis bare man tramper hårdt nok, så flygter slangerne nok, inden vi ser dem.

 

 

061108 Torsdag. Tur i Kakadu Nationalpark

 

Vi blev afhentet på hotellet allerede klokken 6 om morgenen, og så kørte vi med APT tours ud til Kakadu Nationalpark. Der er ca 300 km derind fra Darwin, så de første timer gik med at køre, men det var i stor touristbus, og vejene er godt asfalteret hele vejen. Først var vi ude og sejle på Yellow Waters og East Alligator River. Det er her saltvandskrokodillerne holder til. Salties, som de kalder dem, og de er store, se bare her. Det var i dette område, at de lavede Crocodile Dundee filmene, og området er ganske enkelt fantastisk. Ud over krokodillerne er der et fantastisk fugleliv. Og fordi vi var der i starten af regntiden (hvor det dog endnu ikke har regnet), så var alting så tørt, og derfor koncentreret på meget lidt plads. Det er grønt og frodigt på flodkanten, men bare en meter væk er der knasende tørt. Efter en velfortjent frokost, kørte vi videre og så Nourlangie Rock, for at se på hulemalerier. Det var meget imponerende, men hvis der var varmt i Yellow Water, så var det ulideligt her. Og så var luften tyk af fluer, som alle gik efter at sætte sig i vores øjne. Vi nåede dog at komme op på udsigtspunktet, hvor man kunne se ud over dele af Kakadu. Herefter gik turen hjemover, hvor vi nåede et enkelt stop, for at se solen gik ned. Klokken var 20, inden vi var tilbage på hotellet, men børnene holdt godt ud. De er blevet rigtig glade for at spille på deres Nintendo'er. De skal vist snart løbe tør for strøm.

 

 

051108 Onsdag. Slapperdag

 

I dag var planlagt til at være en slapperdag, hvor vi bare skulle ligge ved poolen, men Doctor Gullys er der kun idag, og holder derefter lukket resten af ugen på grund af forkert tidevand. Doctor Gully er et sted, hvor man kan håndfodre store fisk. De er så tamme, at de kan lide at blive aet og kløet på ryggen. Det var faktisk noget ud over det sædvanlige, og selvfølgelig var børnene helt vilde med det. Resten af dagen gik med badning, en tur ind til Darwin, og mere badning i poolen. Der er meget varmt her, 34-36 C i skyggen, og så er det rigtigt fugtigt. Man er gennemblødt så snart man kommer ud af vores værelse. Vandet i poolen er så varmt, at det er ubehageligt, men børnene er ligeglade, det er jo vand. Her fik vi iøvrigt endnu en gang bevis for, at Jacob er et motorisk naturtalent. Første dag ved Poolen spurgte han hvor hans badevinger var. Dem måtte vi så forklare ham, at dem havde vi ikke med. Nå, sagde han, hvorefter han hoppede i og svømmede over på den anden side.

 

 

041108 Tirsdag. Første dag i Darwin

 

Vi landede i Darwin kl 4.30 om morgenen. Lufthavnen var dejligt airconditioneret, så det var en stor overraskelse for børnene at komme udenfor. Selvom klokken kun var ca 5, var temperaturen stadig høj, og følelsen af at gå ud i en mur var massiv. Vi blev i lufthavnen og fik lidt at spise, inden vi tog ind til Banyan View Lodge . Får du brug for et hotel i Darwin behøver du ikke at tage derhen, selvom billederne på deres hjemmeside ser lovende ud. Vi fik ikke sovet så meget fra Singapore til Darwin, så da vi fik mulighed for at få værelset allerede kl 7, gik vi op og sov nogle timer. Efter frokost brugte vi resten af tiden i poolen. Børnene var jo blevet lovet at vi skulle bade hver dag. Vi nåede dog at komme ind til byen, og se solnedgangen ud over havet (se: Tur Billeder)

 

 

Søndag 2/11 2008, Afrejse

 

Og så, med en morgen, hvor solen skinnede og frosten sad i græsse, var den store dag kommet. Idag d. 2/11 2008 skal vi afsted på vores 3 måneder lange tur til Arstralien og New Zealand. Dagen er blevet brugt til at lukke huset ned og pakke. Det er svært at pakke til 3 måneder, så vi har pakket til en uge, og så må vi vaske undervejs. Mon ikke også de har vaskemaskiner dernede? Det er selvfølgelig ikke sikkert. Ifølge Jacob, så er det omvendt land; Det ligger omme på den anden side af jorden, altså må de jo gå på hænder. Ihvertfald kører de i den forkerte side. Klokken 14.30 blev vi hentet af HC, som, med for ham usædvanlig usikker kørsel, dog fik os bragt sikkert til Billund lufthavn. I Billund fik vi heldigvis vores bagage checket ind hele vejen til Darwin. Desværre kunne vi ikke selv blive checket ind, så vi skal lave ny check in i både Frankfurt og Singapore... Lige nu hviler vi ud i Billunds Kids Lounge, hvor børnene hygger sig med legoklodserne

 

Nu sidder vi i Frankfurt, efter at have lavet nyt checkin, og ungerne har været på Burger King

 

Nu sidder vi i Singapore, efter at have lavet nyt checkin, og ungerne har været på Burger King ... igen. Mariann har lige været nede og købe bøger. Klogt af hende har hun købt 2, så jeg ikke overtager hendes, som jeg plejer. Hun købte "World Without Ends" til mig, på 1237 sider. Den skulle kunne vare lidt

 

 

 

 

 

 

Her er vi lige nu ... » Større kort, brug: MapDango

 

 

Vejret i området er ...»

  

TellWize.Com © 2003 • Privacy Policy • Terms Of Use